NFSGrundtvig_1923

Arven i din Præstesiægt tynged ej paa Verdens Vægt; mægtede da Skolebogen end at føde Skolepogen! Arme Pebling! med din Spand ser jeg aarie dig og silde klart af Hellig-Korsets Kilde kummerligt at hente Vand. Korsets Kilde maa dig nære, Vand du maa for Brødet bære; underligt, at under Aag ej du glem te rent din Bog. Stundom vel fra Bog og Kilde vandred du til lystigt Gilde; mens dit Rum var tomt i Skolen, sørgede for dig Fiolen; men fra Strengeleg du drog altid hjem til Spand og Bog. Arven i din Præstesiægt tynged ej paa Verdens Vægt, men paa hans, som, rig til alle, hjælper dem, som ham paakalde.«

Otto Grundtvig blev 1732 Præst paa Sejerø. Denne lille Øs Indbyggere var den Gang berygtede for Haardhed, Drikfældighed og Umedgørlighed. De forsøgte ogsaa paa bostavelig at sætte ham Kniven for Brystet, da han skarpt revsede deres Udyd; men han sejrede. —■ Saaledes er det fortalt, at en Søndag, før han gik i Kirke, sad en Flok af dem allerede i Kroen og drak. Præsten gik da ind og vilde tale dem til Rette, men en af dem truede ham med sin Kniv. Da rev han Præstekjolen til Side, blottede sit Bryst og sagde: »Ja, stød til, om du tør!« Men han turde ikke, og Præsten rev da Kniven fra ham og kastede den paa Gulvet med en saadan Kraft, at den gik i Stykker, mens han raabte: »Din Kryster, som nok tør true, men ikke stikke til!« Han greb derpaa Slagsbroderen med fast Haand og kastede ham ud ad det aabne Vindue. Men efter dette fik Sejeringerne Agtelse for deres Præst, og han var i de senere Aar æret som en Konge derovre og af de gudfrygtige elsket som en Fader. Ja, hans berømte Sønnesøn har, sagtens efter egen Erfaring, fortalt, at endnu henimod 1814 rejste Oldinge fra Sejerø sig i Baaden og tog Huen af, naar hans Navn blev nævnt. Sine sidste 12 Aar (1760—72) tilbragte denne Kæmpe som en Patriark i Vallekilde og Hørve, hvor han 1771 bortgiftede to Døtre, Frederikke Severine