Musikforeningens_2

— Den første Koncert — 15 naturligt Krav paa at komme i Betragtning paa Grund af lians Stilling som en af de ledende i Foreningen. Hvad Ku h l au derimod angaar saa tør man vel i Valget af hans Sonate for Piano og Fløjte nærmest se en taknemmelig Opgave for de assisterende Solister, N i c o l a i G e r s o n x) og Kapellets første Flautist N i e l s P e t e r s e n . G e o r g e G e r s o n s firstemmige Pater noster endelig var et for den Tid meget yndet a capella - Stykke, som allerede mange Gange før var benyttet ved offentlige og private Musikopførelser, hvad der forklarer, at man valgte dette frem for saa meget andet, ligesom det i og for sig er betegnende for Foreningens Stilling i det hele, at den Komponist, der mere end nogen anden dannede Overgangen mellem Kunstner og Dilettant, særlig blev draget frem 1). Men hvilke særlige Fortjenester Onslow og Franz Laehner ere bievne regnede til gode for saaledes at figurere ved Indlediiingshøjtidelig- heden er, deres Agtbarhed i al Ære, ikke godt at vide. For On s lo w s Vedkommende kan det have været en personlig;Forkjærlighed hos en eller anden af Koncertkomiteen. Særlig blandt de kvartetspillende var han dengang meget yndet. Man sværmede for hans Musiks J) Geo r g e Ge r son, født i Kjøbenliavn, er som en ganske mærkelig For­ ening af Forretningsmand og Kunstner en karakteristisk Repræsentant for det bedste i Datidens Dilettantverden. Hans borgerlige Stilling var Bankierens og hans Dygtighed som saadan saa stor. at lian allerede i en ung Alder blev optaget som Associé af det bekjendte Hus Hambro, senere i London. Ved Siden deraf besad han grundige musikalske Kundskaber, som han yderligere udviklede ved fortrolig Omgang med de bekjendte Brødre Romberg, Violinisten og Violoncellisten, og han raadede over et ikke ringe Talent. Som Violinist var han meget anset, navnlig paa Grund af sin smukke Tone, og han var en fortrinlig Kvartetspiller. Som Komponist — han skrev baade store Symfonier, Kammermusik og vokale Kompositioner — udmærkede han sig ved Dygtighed og Smag, men hans Værker skildres dog som mere godt gjorte end egentlig fremragende ved Opfindelse eller Fantasi. Specielt hans Sange vandt, dog megen Ud­ bredelse. Han døde i en ung Alder, kun 34 Aar gammel. Hans Broder Ni co l a i Ge r s o n , der assisterede ved den første og flere af de efterfølgende Koncerter, var ligeledes Forretningsmand og Kunstner paa samme Tid. Han fremhæves af sine Samtidige som en meget udviklet Klaverspiller i den fine. udpenslede Genre. Stor Musikenthusiast, som han i det hele var, plejede han mest sit Klaver og brød sig ikke stort om For­ retningen. En Dag, fortæller man, kom hans Kompagnon styrtende ind medens Gerson sidder ved Pianoet og øver sig. „Det er rent galt fat!“ — „Hvad for noget?“ (spiller videre) — „Vi gaa fallit.“ — „Aa, vent lidt, jeg er strax færdig, saa gaar jeg med!“