Musikforeningens_2

170

- 1870cv>1886 —

Arier af L o tti og P a is ie llo , Violinsoloer a f T a r t i n i , V ita li, Vi o t t i og P ag an i ni. Omvendt træde baade H a y d n og M o z a rt tilbage, især sammenlignet med Forholdet en Snes Aar tilbage. Det er omtrent alene Gdur-Symfonien, der bærer Navnet Mozart frem, en enkelt Gang Symfonien i Es eller mindre Stykker af Operaer, deriblandt den uforlignelige lille Terzet af „Cosi fan tutte“. Haydns Symfonier forsvinde omtrent ganske, saa den moderne Instrumentalmusiks Fader kun fra Tid til anden kommer til Orde ved en eller anden Stygekvartet eller en lille „Novitet“ som Ouver­ turen i D. Derimod gjennemgaas „Aarstiderne“ , saaledes at Ora­ toriets enkelte Dele (med Undtagelse af „Efteraaret“) gives hver for sig i tre paa hinanden følgende Sæsoner og endelig i en fjerde samles til en Helhed. De egentlige Klassikere ere altsaa i Færd med at træde til Side for at give Plads for de unge. Og dog var det med et Værk, stammende fra Tonekunstens første Blomstringsperiode, at Musik­ foreningen skulde udføre sin største Daad. Det lyder besynderligt, at for at naa til Mesteren for det attende Aarhundrede, S e b a s tia n B ach , og hans betydningsfuldeste Værk, M a tth æ u s - P a s s io n e n , maatte Vejen lægges fra Haydn over Mozart til Beethoven, altsaa føres ned lige til det nittende Aarhundrede. Og dog forholde]1 det sig saaledes. I den Grad var den store Leipziger-Kantor sin egen Tid overlegen og i den Grad peger det største og bedste, han har skabt, ind imod vor Tidsalder og dens Kunstudvikling, at for at naa til en Forstaaelse af Matthæus-Passionen maatte det væsentlige af de mellemliggende Tiders Frembringelser' først være kjendt og helst tilegnet. Det er derfor ikke noget Tilfælde, at Haydns D dur- Symfoni opføres 1838, Mozarts G dur-Symfoni 1848, Beethovens „niende“ 1856 og Bachs Matthæus-Passion 1875. Disse Aarstal ere lige saamange Mærkepæle i Musikforeningens og Publikums Udvikling. Opførelsen af Matthæus-Passionen fandt første Gang Sted Skærtorsdag og Langfredag 1875 i Slotskirken. Baade fra denne og fra de senere Opførelser, i 1876 øg 1880, er denne musikalske Begivenhed i altfor frisk Minde til at den her behøver nogen udførlig Omtale. Fra Publikums Side var Deltagelsen overordentlig livlig. Ikke alene de to Koncertdage var Slotskirken fyldt indtil sidste Plads, men ogsaa til de to Generalprøver, hvortil der blev solgt Billetter, var Efterspørgslen rivende, saa at der med Føje