Musikforeningens_2

— 1847 -

114

R i e t z , Mendelssohns Efterfølger i Diisseldorf og Leipzig, et Arbejde, som gjentagne Gange er blevet taget frem igjen. Den nationale Musik er opsparet til den sidste ordinære Koncert, der gives i Forening med S t u d e n t e r - S a n g f o r e n i n g e n . Et Samarbejde mellem de to daværende Organer for Intelligensens Pleje af Tonekunsten var jo i og for sig ganske naturligt og for- øvrigt, allerede kommet i Stand det foregaaende Aar. Nu gjaldt det tilmed intet mindre end en fuldstændig indenlandsk Musikaften, den første, Musikforeningen havde havt. Ikke et eneste udenlandsk Navn bryder denne nationale Helhed. A f Dynastiet H a r t m a n n er baade Bedstefaderen, Johan, og Sønnesønnen, J. P. E., fremme, den første med 1ste Finale af „Fiskerne“, den anden med Minde­ kantaten over Thorvaldsen. De gamle, W e y s e og K u h i a u , ere naturligvis heller ikke glemte: Sørgekantaten over Frederik VI og William Shakespeare-Ouverturen, af de unge var der G a d e (Ossian- Ouverturen) og H. R u n g (en Nokturne: „Salig og fordybet hviler“), saa at altsaa den danske Tonekunsts Fortid og Nutid i skjøn For­ ening rakte hinanden Haanden. Midt i denne tysk-klassiske Tid tager denne ene nationale Aften sig helt afstikkende ud. Hvor­ ledes var den kommet frem , hvad var Hensigten med den? Akt­ stykkerne indeholde intet derom , selv Erindringen hos dem , der have bivaanet Koncerten, kan ikke give nogen forklarende Oplys­ ning. En Frontforandring, et nyt Standpunkt k u n d e den antyde. Men det blev saa rigtignok ogsaa med Antydningen. Den Vej, Foreningen i Virkeligheden kom til at vandre, var givet i de fore­ gaaende Aar, og Koncerten kan kun opfattes som et maaske rent tilfældigt Sidespring ind paa andre Baner. I Februar Maaned 1847 blev K a s in o aabnet. Hvor havde man ikke savnet et Koncertlokale! Hoftheatret kunde have sine akustiske Fordele, og det kostede intet direkte i Leje, men det var for lille for Foreningen, og de bestandige Besværligheder med italienerne, der syntes at have taget blivende Ophold der, gjorde Brugen af det endnu vanskeligere. Bestandigt havde derfor den samme Klage lyd t, Manglen af en Koncertsal gjorde sig Aar for Aar stærkere gjældende. Hvad der var foretaget for at tilvejebringe en anden, er allerede berørt i det foregaaende, men under de uudviklede Forhold kunde Projekter i denne Retning ikke gjøre Regning hverken paa megen Opmærksomhed eller virksom Under­ støttelse. Saa kom Georg Garstensen med sin Plan om Ind­ retningen af et Slags Vintertivoli i Kasino med en stor Koncertsal,