Musikforeningens_2

108

— 1846 —

Musikere ex professo end til at fremkalde, nogen synderlig musikalsk Nydelse hos dem, der ikke hører den om igjen, men lade sig nøje med det første Indtryk.“ Man mindes hin anden Kritiker i „Dagen“, der ligeledes med Mendelssohn som Exempel klagede over den „uforstaaelige“ Musik, Koncerterne opvartede m e d ! Anderledes, baade nemmere at f'orstaa og lifligere at nyde, maa de øvrige Vokalværker have været. Der var noget af „Trylle­ fløjten“ , der var et Afsnit af H a r tm a n n s Opera „Korsaren“ — der, skjønt den havde gjort decideret Lykke, var lagt hen af Theatret flere Aar i Forvejen — , der var endelig noget a fW e y s e s Kirkemusik, Passionskantaten i Es (T ex t af Thaarup ), der i For­ vejen kunde glæde sig ved almindelig Veneration, til Trods for, eller maaske netop paa Grund af dens kølige, rationalistiske Hold­ ning. En af Theatrets senere mest fejrede Primadonnaer, da­ værende Frøken Leocadie B e r g n e h r (senere Fru G e r la c h ) debu­ terede ved denne Lejlighed i Musikforeningen. Et større nyt Værk af opsigtvækkende Natur blev givet i den franske Komponist F é l i c i e n D a v id s Ode-Sym foni „Ørkenen“. •Just i disse Aar gjorde det Runden omkring i Europas Koncert­ sa le, i hvilken Henseende Musikforeningen ikke kom bagefter. Det ny i Formen „Ode-Symfoni“ , en Sammenblanding af Sym ­ fonien og Kantaten, var ikke helt ukjendt. Mendelssohns „Lob- gesang“ var jo allerede opført et Par Aar før. Men det maatte naturligvis som en Sjældenhed pirre Nysgjerrigheden. Desuden besad dette Værk efter selv strænge Dommeres Udtalelser over- maade mange tiltrækkende Egenskaber, megen Ynde og Friskhed, en stemningsfuld Romantik af en ganske egen orientalsk Farve. Fra sin Side gjorde Musikforeningen sig megen Umage med Op­ førelsen. Den havde bl. a. faaet Bistand af S tu d e n t e r - S a n g - f o r e ni n g e n — det var første Gang de to Foreninger arbej­ dede sammen — medens Professor N i e l s e n fungerede som De­ klamator. Næst G a d e s ny Ouverture „I Højlandene“ , der ligesom hans seneste Arbejder med fuld Honnør blev sendt Musikforeningen fra Leipzig, er der imidlertid en anden Debut, som har mere Krav paa Opmærksomheden, R o b e r t S c h u m a n n . Temmelig sikkert har den ikke strax vakt stor Interesse, for Fremtidens Vedkommende skulde den blive desto betydningsfuldere. Schumann blev intro­ duceret ved B dur- Symfonien. Musikforeningen var ogsaa her tidligt med. Trods Sehumanns eminente Begavelse, som netop