Musikforeningens_1

84 — Vanskeligheder ved at besætte Koret — Hvilke Vanskeligheder det ofte kunde have for de private Musikselskaber at samle et selv efter de Tiders Begreber fuldtalligt Orkester, var K o r e t dog en endnu værre Anstødssten at komme over. Noget lignende som vor Tids store, vel sammensungne Kor af Dilettanter, Damer og Herrer, kjendtes ikke. Endogsaa et fast Theaterkor hørte længe til de Ønsker, som ikke kunde opfyldes. Bortset fra de enkelte store Dage, hvortil man i tidligere Tider søgte Bistand hos Latinskolens Kor, og senere skrabede sammen, hvad man i Hast kunde overkomme, nøjedes man da med det mindst mulige, et Kor, som ikke var noget Kor, eller dog var meget langt fra at svare til Komponistens Hensigter, end sige til vor mere fordringsfulde Tidsalders Forestillinger om imponerende Korvirkninger. Scheibe, der vidste af Erfaring, hvor vanskeligt det var at stille et Kor paa Benene, ytrer spagfærdig: „Syngestem­ merne skulle, saa vidt muligt, være mere end enkelt besatte, da Korene ellers slet ikke tage sig ud“. Dette var i 1745. Men end­ nu 40 Aar efter havde Forholdene ikke forbedret sig stort i denne . Retning. Man tænke sig Korene i Handels „Messias“ sungne af de fire Solostemmer! Dette Vovestykke blev i Virkeligheden udført i 1786 af et af de største og mest ansete kjøbenhavnske Musiksel­ skaber. Et Værk som Kunzens „Skabningens Halleluja“, der efter Zincks Mening krævede, et Kor paa mindst 100 Sangere, opførtes i 1801 med kun firdobbelt Besætning og gjorde følgelig ikke nær den tilsigtede Virkning. Endnu i 1808 ved Christian VII’s Bisættelse i Rendsborg havde Kunzen til Udførelsen af sin Sørgekantate kun 20 Sangere til et Orkester paa 52 Musici. Karakteristisk for det 18de Aarhundredes Orkester var Brugen af K l a v i c e i n b a l e t , i Kirken Orgelet, i Forbindelse med de øvrige Instrumenter. Hensigten hermed var dels at understøtte Sangerne, dels at udfylde Harmonien. „Jeg tilstaar“, skriver Schulz 1790 i en utrykt Betænkning, „at jeg ikke kan tænke mig nogen vel op­ ført Sangmusik uden Klavecin, fordi Klavecinet i saa høj Grad be­ fordrer Forbindelsen mellem den menneskelige Stemme og Instru­ menterne, samt udfylder alle Huller eller det tomme i Udførelsen, ikke at tale om , at alle gode Sangere blive uddannede ved Klave­ cinet, til hvis Lyd deres Øre saaledes vænner sig, at de uden det aldrig synge sikkert. Klavecinet er for Sangeren, hvad Suffløren er for Skuespilleren. Jeg ved, at man i Frankrig udelader Klavecinet i Orkestret, fordi Sangerne d e r uddanne sig efter Violinen, ved hvilket Instrument de lære at synge; men det er ogsaa noksom be-