Musikforeningens_1

8 2 — Orkestrets Udvikling' — 2 Dulcianer, 2 Valdthorn, 3 Fioler og 2 Haubois“, ialt 11 Personer. Det forstærkede Orkester, som Gluck benyttede ved Operaforestil­ lingerne paa Charlottenborg, talte 18 eller højst 20 Medlemmer. Endnu i Firserne nøjedes man ved Hofkoncerterne paa Fredens­ borg i Sommertiden med en dobbelt Besætning af Violinerne. Dog forekom der undtagelsesvis ved Opførelsen af større Vokalværker en Udfoldelse af betydeligere Klangmasser. Scheibe var den første her til Lands, som forsøgte at præstere noget ualmindeligt i den Retning. Til Sørgesangene over Christian VI, hvor et Tuttisted gjorde et saa overvældende Indtryk paa Holberg, at han ikke kunde skjule sin Bevægelse, havde han samlet et Vokal- og Instrumental­ korps paa over 80 Personer, og et lignende Antal medvirkede 20 Aar senere i hans Festmusik „Il giudizio di Paride“ i Anledning af Christian VILs Formæling. Men det var ogsaa det højeste og som sagt kun Undtagelser. Udviklingen medførte imidlertid en gradvis Forstærkning af O r k e s t r e t især hen imod Aarhundredets Slutning. Vi kunne bedst anskueliggjøre dette Forhold ved at henvise til det kgl. Kapel, der under Bernardi bestod af en halv Snes Musikere og ved Scheibes Afgang i 1748 kun havde vundet endnu et Par Pladser. I en Menneskealder stod det paa samme Punkt med kun 12 reglemen­ terede Medlemmer. Først i 1771 kan man sige, at Kapellet fra et Kammermusikkorps udviklede sig til et virkeligt Orkester med om ­ trent den dobbelte Styrke. En efter Hofrevolutionen i 1772 nedsat Kommission kom til det Resultat, at et Kapel paa 24 Musici maatte anses for „fuldstændigt til alle Stemmer og til at opføre alle mulige Theatermusiker“. Men allerede i 1786 slog dette ikke længer til. Naumann, der blev indkaldt fra Dresden for at bringe Kapellet paa en Fod , der svarede til Tidens Fordringer, forlangte 40 Mand, og dette blev omtrent Kapellets Styrke den øvrige Del af Aarhundredet igjennem. Samtidig med Orkestrets Tiltagen i numerisk Henseende under­ gik det ogsaa andre Forandringer. Der indførtes nye Instrumenter, de ældre modtoge Forbedringer med Hensyn til Omfang, Renhed og Tonestyrke, hvorved Komponisten fik en større Mangfoldighed af Farver paa sin Palet og nye Instrumental effekter til sin Pmadig- hed. Da Sander ifølge gammel poetisk Tradition ved at omtale Orkestret nævner „clen blide Fløjte“, korrigerer Kunzen ham i al Venskabelighed med den Bemærkning, at de bedste nyere Kompo­ nister kun sjelden brugte Fløjten som blidt og behageligt Instru­ m ent, men tværtimod som oftest udelukkende anvendte den i de