Musikforeningens_1

70

— Det musikalske Akademi —

Interessenten selv maatte benytte, hvorimod det stod ham frit for at medbringe 1 eller 2 Damer, og Bestyrelsen maatte i de nærmest følgende Aar „for Rummets Skyld“ gjentagne Gange indskærpe, at der ikke turde medtages flere end °2 Damer. I 1776 sattes der en fast Grænse for Antallet af Akademiets Medlemmer, der ikke maatte overstige 150 . Ved Nytaarstid 1778 var 1 allet fuldt. Man skred derpaa til Vedtagelsen af en ny „Gonven­ ti on imel l em Lemme rne af det kongel i ge mus i ka l ske A'kjademi“ 1). Ifølge denne skulde de kontribuerende Medlemmer aarlig betale 7 Rdl. for deres Billet, der som hidtil gjaldt for en Mandsperson og to Damer 2). De koncerterende Medlemmer havde gratis Adgang, men med Undtagelse af de betydeligste af dem kun for deres egen Person. Koncerten begyndte midt i Oktober og endte med April Maaneds Udgang, i hvilken Tid den holdtes en Gang hver Uge. Til Direktør valgtes Kommandørkapitain F. Grot schi l l ing. En Bestemmelse, som gjenfmdes i de fleste af det forrige Aarhundredes Koncertforeninger, var, at det tilkom Di­ rektionen at „ordinere, hvad der ugentlig skulde spilles, og hvilke Festmusiker og Oratorier, der skulde opføres“ , hvorimod Koncert- mesteren forestod og dirigerede Musiken. I 1780 fik Koncertsalen paa Bryggernes Laugshus en „bekvemmere Indretning“ , hvorved Savnet af en virkelig god Koncertsal dog ingenlunde kunde siges at være afhjulpet3). Foruden den Fortjeneste, som det nye musikalske Selskab havde indlagt sig ved Opførelsen af Ewalds og Scheibes Passions­ kantater, er der Grund til at fremhæve dets Omsorg for Sym­ foni en, den moderne instrumentale Koncertmusiks Hovedform. De ordinære ugentlige Koncerter omfattede mindst en Symfoni, nemlig som Begyndelsesnumer, og for at tilvejebringe et rigeligt og muligst nyt Stof i denne Genre bestemte Konventionen af 1768 , at hvert koncerterende Medlem ved sin Indtrædelse i Selskabet skulde af­ levere „6 Symfonier af nyeste Sammensætning“ , som dog først maatte. godkjendes af Koncertmesteren. Det er ved Omtalen af dette Sel­ skabs Virksomhed, at vi for første Gang i vor Koncerthistorie træffe paa Navnet Haydn, dog ikke som Symfoni- men som Kvartet- komponist. En svensk Mathematiker, Samuel Heurlin, noterer

J) Indgaaet paa Generalforsamlingen den 10. Juni 1778. 2) I 1780 forhøjedes Kontingentet til 8 Rdl. og i 1783 til 10 Rdl. 3) G. F. Cramers „Magazin der Musik“ I. 1783 p. 950.