Musikforeningens_1

— Scalabrini og Ewald —

G 5

fattes uden lidt mere Affekt for at være aldeles fuldkommen“ 1). Ret som for at hævne sig over, at Konkurrenten havde frataget Selskabet dets Komponist, tog det nu Konkurrentens Digter og engagerede derhos Sca l abr i ni , Scheibes Antagonist fra gamle Dage, til at komponere Kantater og Oratorier. Der findes blandt Ewalds lyriske Digte nogle Solokantater, som ere skrevne for Raadhusstrædets Selskab til dets første Kon­ cert paa Laugshussalen den 18 . Oktbr. 1770 , til Kongens Fødsels­ dag 1771 og 1772 , til den sidste Vinterkoncert den 18 . Maj 1771 og Sæsonens Begyndelse i Efterhøsten s. A., om hvilke det dels vides, dels tør formodes, at de vare komponerede af Scalabrini og bestemte til at synges af Signora Torre. Det ses ogsaa af et Brev fra Ewald til Notarius publicus Schmidt af 5 . Febr. 1771 , at Oratoriet „Hedningernes Frelse“ var digtet for dette Selskab og bestemt til nær forestaaende Opførelse med Musik af Scalabrini og med Signora Torre som Porcia, Pila- tus’ Hustru. Udførelsen af dette omfattende Værk stødte imidler­ tid paa Hindringer, maaske fra Komponistens, maaske fra de Syngendes Side. „For vores italienske Virtuosinde“, skriver Ewald, „vil det især blive vanskeligt i saa faa Dage at gjøre sig bekjendt med saa vidtløftig en Rulle som den hun har i dette Oratorium. Da den er dansk, er den virkelig for stor“. „Hedningernes Frelse“ blev ikke opført. Derimod lykkedes det i Fasten 1771 at faa et andet, mindre Passionsoratorium af Ewald frem med Musik af Scalabrini, det samme, som senere blev komponeret af Schulz og nu er bekjendt under Titlen „Maria og Johannes“. Udfaldet af dette Forsøg paa at rivalisere med det nye musi­ kalske Selskabs danske Oratorieopførelser i samme Lokale lader sig gjætte deraf, at Pmadhusstrædets Selskab herefter helt opgav den gamle Skik at opføre Passionsmusik i Fasten. „Det siges, at Mangel paa værdige Sangere er Aarsagen“ , oplyser en samtidig Meddeler, idet han tilføjer den karakteristiske Indvending, at man dog heri kunde „være mindre kræsen ved Passions Musiken end ved Opera. 1 denne betragtes Stemmen alene som et andet musi­ kalsk Instrument, men hist kommer det tillige an paa Texten“ -). Man var altsaa udelukkende henvist til Kammermusiken; men

*) Schiønning Dagb. 29. Decb. 1770. Kbh. Aftenpost 1772 p. 11. 2) Kbh. Aftenpost 1772 p. 19. Musikf. Festskrift. I. 5