Musikforeningens_1

— Holberg om Koncertvæsenet — 53 Det bedste Bevis for, at Operaen ikke var nogen absolut Hin­ dring for Koncertvæsenet, er, at der, saasnart den havde begyndt at faa Karakteren af noget tilvant og hverdagsagtigt, opstod et nyt Musikselskab, og at dette i Sammenligning med sine Forgængere opnaaede en meget respektabel Alder. Holbergs Frygt for, at et Institut som det musikalske Societet, hvilket han stiller ved Siden af den danske Skueplads, ikke vilde kunne bestaa uden Beskyttelse mod fremmed Konkurrence, viste sig for saa vidt ugrundet. I en anden Flenseende bedømte han derimod Forholdene rigtig. Han siger nemlig: „Jeg meldte udi min forrige Skrivelse om tvende nyt­ tige og tilligemed fornøjelige Stiftelser, nemlig det musikalske Gollegio og de danske Skuespil, hvilke jeg ønskede at maatte blive vedlige­ holdte. Saadant kan dog ikke ske uden ved tvende Midler, nemlig ved Hjælp af Publico og ved Forbud paa fremmede Spektaklers Indførsel. Jeg siger først ved Hjælp af Publico, saasom Erfarenhed lærer, at deslige Societeter ikke længe kan staa ved Magt, med­ mindre de have nogle aarlige visse Indkomster. Det er kun alene udi de allerstørste Stæder, der vrimle af fremmede og rejsende Personer, som Paris og London, hvor saadanne Stiftelser kan føde sig selv og underholdes af Tilhørere og Tilskuere“ x). Societetets Ulykke var netop, at de faste Indtægter, her Abonnementet, svig­ tede, saa at der maatte leves paa det uvisse o: hvad der indkom ved Salget af enkelte Billetter navnlig til Passionskoncerterne. Ved Oprettelsen af et nyt Selskab kom det derfor især an paa at finde en mere betryggende Ordning i økonomisk Henseende. Stifterne af det musikalske Societet havde været naive nok til at tro, at naar de Musicerende ofrede deres Tid og Talent „uden at nyde eller tage det allermindste til deres partikulære Interesse“ , saa kunde de nok forlange, at Tilhørerne betalte Omkostningerne, men Udfaldet viste, at de havde overvurderet Publikums Interesse. Det nye Selskab forfaldt til den modsatte Yderlighed og gik saa vidt i sin Mistillid, at det trak sig tilbage fra Offentligheden i for­ nem Afsluttethed og satte sig paa det Punkt helt at ville undvære et betalende Publikum. Det er navnlig Scheibe, hvem vi skylde Oplysningerne 0111 dette Selskabs Stiftelse og første Virksomhed 2). Han levede endnu be-

b Epist. 180. 2) Se Fortalen til hans i 1754 udkomne „Abhandlung vom Ursprünge und Alter der Musik“ p. LXIII. Fortalen er dateret 16. Aug. 1753.