Musikforeningens_1

43

— Pietismen og Passionsrnusiken —

ved Døden, blev ham „det sidste Æresminde af Societetet paa hans Lig-Begjængelses Dag med en Trauer-Musik beviset“. Dette var saaledes Tilfældet i 1746, da der var Trauer-Koncert paa Laugs- hussalen over Student Ol uf Lund , en ung talentfuld Klaverspiller, men især en stor Mester paa Davids Harpe. Man havde ved denne Sørgehøjtid ophængt den Afdødes „Skilderi“ øverst i Salen1). Societetets musikalske Præstationer vare fra Udførelsens Side dygtige og for de Tider endog ret storartede. Holberg fortæller, at det efterhaanden kom til at bestaa af henved 40 Medlemmer, og at disse „udi en kort Tid havde saaledes tiltaget udi Musiken, at mange af dem kunde passere for Mestere“ 2). Den pietistiske Aandsretning var særlig gunstig for Passions­ kantatens og Oratoriets Pleje. Opførelser af Musikværker, hvortil Æmnerne vare tagne fra den hellige Skrift, foranstaltedes i tidligere Tider hist og her af Latinskolernes Disciple og vare vistnok som oftest forbundne med dramatisk Fremstilling. Medens Søren Lintrup var Rektor i Bergen (1606—1704), blev der en Tid lang ugentlig opført saadanne gejst­ lige Stykker i Domkirken „under en angenem Vokal-og Instrumental­ musik“. I Fasten blev Passionshistorien „paa danske Vers sangvis“ udført af Skolens Disciple, og blandt de Stykker, som gaves paa andre Tider af Aaret, var det især de tvende Llistorier om den rige Mand og den forlorne Søn, som bleve „applauderede og af rette Kjendere berømte, at de bleve extraordinaire vel udførte“ 3). I Aalborg „agerede“ Skolespersonerne 1706 i St. Budolphi Kirke efter Højmesse „den rige Mands og Lazari Historie sangvis med nogle gudelige og i forrige Tider til samme Akt komponerede Arier“ 4). Under Christian VI begyndte de nævnte Musikformer, der for nogle vare en virkelig Kilde til Opbyggelse og for andre i det mindste udgjorde et Slags Erstatning for Operaen, at blive en regel­ mæssig tilbagevendende Bestanddel af Aarets musikalske Repertoire. Hoffet gav Tonen an. Langfredag 1742 opførtes i Christiansborg Slotskirke Passionsoratoriet „Gottselige Gedanken bei dem Kreuze unsers Erlösers“ , der var forfattet af Doktor i Lægekunsten Gerlach ') P. Schiiønnings Dagbøger 15. Febr. 1746 jvfr. 13. Maj 1744. Manuskpt. paa Universitetsbibl. 2) Epist. 179. 3) Norsk Magasin 111. p. 522-523. 4) Biskop Bircherods Dagbøger p. 490.