Musikforeningens_1

38

— Formaal —

Disse sidste valgte af deres egen Midte en Koncertméster, der blev lønnet. Det hedder herom i Statnterne: „Og siden det er fornøden, at Musiken af En dirigeres, der saavel forstaar Kompositionen som spiller et Instrument passable, da udvælges saadant Subjectum af de 21 Ordinarii, som denne Post fuldkommen kan beklæde; han fører Navn af Koncert-Mester, den Gage, han skal nyde, bliver hannem af Honorariis og Ordinariis bevilget, hans Betjening er be­ standig, saa længe han efterlever Societetets Statuter og Konven­ tioner“. Man samledes to Gange om Ugen, den ene Gang til Prøve, den anden til Koncert, hele Aaret rundt undtagen i August Maa- hed. Indstuderingen lededes selvfølgelig af Koncertmesteren, men det var en Regel, at intet Stykke kunde opføres i Hovedmusiken, medmindre Flertallet af Medlemmerne ved Kugleafstemning efter Prøven havde erklæret sig derfor. Der var ogsaa andre Bestem­ melser, som røbe en vis frisindet, demokratisk Aand. Saaledes skulde Honorarii vaage over, „at en Lighed iblandt alle Membra konserveres“, og Selskabets Sekretær, hvis Stilling var af særlig Vigtighed, kunde kun vælges paa kortere Tid ad Gangen, for at ikke Chargens Langvarighed med Tiden skulde medføre „en Slags Superioritet over de andre Membris og ophæve den overalt ind­ førte Independence“. Tilhørerne, selv de faste Abonnenter, vare ikke Medlemmer af Selskabet og havde intet med dets Sager at bestille. I saa Lien­ seende var det forskjelligt fra Flertallet af en senere Tids musikalske Foreninger. Det var en Musikerforening, som gav fuldstændig offentlige Koncerter for Betaling, men atter deri forskjellig fra mere moderne Foretagender af lignende Art, at den hovedsagelig bestod af Dilettanter, og at der ikke tilsigtedes nogen personlig Fordel. Hensigten var at skaffe „saavel Publikum som sig selv en uskyldig Tidsfordriv“ , men Selskabet vedkjendte sig dog ogsaa et højere og alvorligere Formaal, nemlig „at br i nge Mus i ken i b l a nd t vor e L a n d smæn d i F l o r “ . Derfor skulde det ikke blot være et Kon­ certinstitut men tillige en Musikskole, et Akademi i det smaa, hvor Koncertmesteren en Gang om Ugen skulde undervise dem af Med­ lemmerne, der ønskede det, men navnlig de saakaldte Voluntærer, der ikke vare modne til Optagelse som Medlemmer, i Komposi­ tionen eller i Sang og Spil; og naar Kassen fik Raad dertil, skulde der uddeles et Stipendium „til tvende Ordinariis for at perfectionere sig i Musiken, og fornemmelig det, som angaar Kompositionen, efter at de af de fleste ere erkjendte for at have godt Geni“.