Musikforeningens_1

II. Collegia musica paa Holbergs Tid.

AOpUdførelsen af den nærliggende Tanke at indrette Koncerter ved egne Kræfter, ligesom man forhen havde stiftet en national Skueplads, falder paa en Tid, da tysk Musik og tyske Musikinstitutioner begyndte at faa en betydelig Indflydelse paa den musikalske Udvikling. Formen, man valgte, var Dannelsen af et Musikselskab. Alle­ rede i det 16de og 17de Aarhundrede opstod der rundt om i Europa og navnlig ogsaa i Tyskland musikalske Selskaber, af hvilke de fleste dog snart igjen forsvandt. Et af de ældste og morsomste var det, som blev stiftet af en medicinsk Professor i Frankfurt a. cl. O. Medlemmernes Tal var Musernes; dog kunde ogsaa Gratierne regnes med, saa at der i alt blev 12 Deltagere. Deres Sammen­ komster kaldtes Symposier, og Værten præsiderede med en Krans paa Hovedet. Først blev der musiceret, derpaa drøftedes et viden­ skabeligt Spørgsmaal, hvorefter man gik til Bords, spiste en Piet Mad og drak Skaaler, og denne selskabelige Proces gjentoges tre Gange nøiagtig i samme Orden. Paa Slaget ti gik hver til sit. Medens nogle af disse Selskaber toge Italiens Akademier fra Pienaissanceperioden til Mønster, knyttede andre sig til Skolen og Kirken med det Hovedformaal at give Kirkemusiken paa de store Højtider et usædvanligt og festligt Præg. Men i begge Tilfælde var det Folk af den lærde Stand, gamle og unge, der enten alene eller i Forening med enkelte Musikere af Faget sluttede sig sammen for i Fællesskab at dyrke Tonekunsten. Det var derfor fortrinsvis

Made with