Musikforeningens_1

— Det kgl. Kapel —

2 0

efter udtrykkelig tillige Kammeret. Dette gjælder f. Ex. om de Bestallinger, der i 1652 og 1662 udfærdigedes for Kapelmester Förster. Försters Sonater for 2 Violiner og Bas, altsaa rene Kammer­ musikværker i den instrumentale Genre, ere allerede omtalte. 1 1661 ansattes P a s c a l Bence som „Fører“ af de kongelige Violister. Tre Aar efter, endnu i Försters Tid, blev der forskrevet eri hel Besætning af 6 franske Violister, som hvis „Formand“ i 1667 an­ føres en Virtuos ved Navn Ga sp ard B e s s on, der tillige var Kom­ ponist for sit Instrument og længe var knyttet til det danske Hof. Man kan fra cle franske Violisters Ankomst hertil regne et nyt Afsnit af Kapellets Historie, i hvilket Kammermusiken ved Ludvig XIV's Hof var Forbilledet, og som en ejendommelig Reminiscens fra denne Kapellets franske Periode vedbleve dets Medlemmer hele det 18de Aarhundrede igjennem at kaldes Hofvioloner, uden Hensyn til hvilket Instrument de spillede. Benævnelsen kongelig Kapelmusikus blev først almindelig i Begyndelsen af vort Aarhundrede. Kammermusikens Fremgang giver sig paa en karakteristisk Maade tilkjende i en tilsvarende Tilbagegang i Kapellets numeriske Styrke. Sangkoret forsvandt ganske, det instrumentale Korps ind­ skrænkedes til nogle faa Medlemmer. Tilsidst kaldes det heller ikke Kapel mere, men den kongelige Kammermusik. Smagen, eller lad os sige Modens lunefulde Gudinde, har rent forladt Madrigalen tilligemed Fortidens mere massive Klangvirkninger og forelsket sig i den nye Musikarts Finesser. En Sanger til at foredrage de yndede Solo- eller Kammerkantater, en halv Snes dygtige Instrumental- musikere, eller endog endnu færre, naar der blot var nok til en enkelt Besætning af Stemmerne i en Koncert, det var alt, hvad Moden fordrede. Paa dette Standpunkt finde vi Hofmusiken i Kjøbenhavn ved Indgangen til det 18de Aarhundrede. Kapellet bestod i 1701 af to „Musikanter og Violons“, Schindler og Mondon, samt 6 andre Violons. Pou l Chr i s t i an Schi ndl er , Komponisten til den første i Danmark opførte Opera „Der ver­ einigte Götterstreit“ (1689), hørte til Veteranerne fra Christian V’s Tid. Hans Hovedinstrument var den sarte, følsomme Gambe, den Gang et Yndlingsinstrument. Istedetfor den franske Sanger Ni co l a s Ch a uv e a u , der i henved 25 Aar havde udfyldt den vokale Del af Hofkoncerterne, blev i 1702 ansat en ny Kammersanger, The odo r Mejer. Det er ti] ham der sigtes i et Vers af Reenberg: