Musikforeningens_1

186

— Violinkoncerten -

som Soloinstrumenter, en Rem iniscens fra Kammermusikperioden. En anden Ejendommelighed, som var en Arv fra Fortiden, er den hyppige Forekomst af Dobbeltkoncerter. Man støder ogsaa paa Tripelkoncerter, som f. Ex. den bekjendte Beethovenske for Piano­ forte, Violin og V ioloncel, ja endog paa Koncerter for fire og fem Instrumenter. I det enkelte spores derimod kjendelig Tidernes Omskiftelse. Interessantest er det at følge V i o l i n k o n c e r t e n paa dens Vandring gjennem Repertoiret og se, hvorledes her, ligesom i Solo­ sangen, det virtuosmæssig brillante og behagelystne mere og mere fortrænger den store klassiske Stil. Pariserskolens berømte Mestere, V i o t t i , R o d e og K r e u t z e r , som S c h a ll og T i e m r o t h omtrent ved Aaret 1800 indførte paa de hjemlige Virtuosers Repertoire, afløses i Tyverne af M a u r e r , P e c h a t s c h e c k , M a y s e d e r og andre Modekomponister, samtidig med at Koncertvariationerne og Potpourrierne brede sig paa den egentlige Koncertforms Bekost­ ning. W e x s c h a l l , der debuterede i 1812 som Tiemroths Elev med en Koncert af Viotti, hjemfaldt hovedsagelig til den brillante Genre, lige saa meget ifølge sit Talents Natur som paavirket af Tidens Smag. Et fuldendt teknisk Mesterskab, der endnu den Dag idag vilde have stillet ham blandt de fremragende Violin­ spillere, navnlig „en beundringsværdig og lige saa imponerende som sjælden Kunstfærdighed i Staccato baade i Op- og Nedstrøg“, en skjøn Ton e, der^tillige var saa kraftfuld, „at den ligesom en ægte Tenor i Korene trænger igjennem og høres ganske tydelig selv i de stærkeste Tuttis“, dertil Smag, Kraft og Bravour i Fore­ draget, alle disse Fortrin efterlode dog, i alt Fald i hans Ungdom, hos de mere kræsne et Savn af Dybde eller „den indre Ild, som egentlig kan siges at besjæle Tonerne“ *). Men hans glimrende Virtuositet lagde et Straaleskær over alt, hvad der gav ham Lejlig­ hed til at udfolde sit Spils bedste Egenskaber. F r ø h lic h debuterede i 1824 med en Koncert af Spohr, og spillede derefter næsten ude­ lukkende sine egne Kompositioner, dels Koncerter, dels Solonumere i den lettere Genre. Som tidligere berørt, var det Professor L em , der i 1809 for første Gang foredrog en Koncert af S p o h r . Men der gik adskillige Aar efter den T id , inden denne Grundlægger af en ny Stil i Violinspillet blev en jævnlig Gæst i vore Koncertsale.

') „Lit.-, Kunst- og Theaterblad“ 27. Novbr. 1824. Wexschall var da 26 Aar gammel.