Musikforeningens_1

184

— Melodramaet —

Det er her Stedet til at nævne K o n c e r t -M e l o d r a m a e t , en Kunstform, for hvilken de blandede Aftenunderholdninger aabnede Døren, og som navnlig ved N i e l s e n s klangfulde Røst og deklamato­ riske Mesterskab erhvervede sig en blivende Plads paa Repertoiret. Den mest yndede Komposition af denne Art var B. A. W e b e r s Musik til Schillers Ballade „Der Gang nach dem Eisenhammer“ ( 1 ste G. 1823 ). Andre Exempler vare samme Komponists Monolog af „Pigen, fra Orleans“ , Blums „Der Taucher“ og G. M. v. Webers „Der erste T on“. Mærkelige bleve disse Orkestermalerier især der­ ved, at de gave J. P. E. H a r tm a n n Impulsen til Melodramaet „Guldhornene“, den nordiske Romantiks første Gjennembrud i Musiken. „Guldhornene“ fremsagdes af Nielsen med Hartmanns Musik ved Carl W insløws Aftenunderholdning paa Theatret d. 19 . Febr. 1832 ^ og opførtes første Gang med f u ld t Orkester ved en Aftenunderholdning af Hornisten Drewes den 20 . Januar 1833 . „Allgem. mus. Zeitungs“ kjøbenhavnske Korrespondent karakteri­ serer det Hartmannske Melodrama som „fuldt af Geni“ og kalder det „et lille Mesterstykke, der lader vente noget stort“. I 1833 fulgte Musiken til „Jurabjerget“ og 1837 Schillers „Der Taucher“. Kapellets offentlige Koncertpræstationer fandt hyppigst Sted under S c h a l l s Direktion. Undertiden erstattedes han af Koncert­ mester T i em ro th eller senere af P. F u n c k . Paa den T id , da der begyndte at føres Klage over Klubkoncert-Repertoirets Mangel paa Afvexling, var det ikke sjældent, at de offentlige Koncerter søgte at tiltrække sig Opmærksomhed ved at byde paa Programmer bestaaende af lutter Nyheder. Ogsaa andre Midler til at vække Publikums Interesse bleve forsøgte. Saaledes indførte Schall i Aar et 1800 Koncerter med dobbelt Orkesterbesætning „for at til­ vejebringe saa megen mere Effekt i Musiken“. A f Avertissementet om Koncerten for Enkekassen i Efteraaret 1804 s e s , at Kapellet ved denne Lejlighed var anbragt „i tvende Chore“, dels paa Thea­ tret og dels nede i Orkestret. Under Schall forsvandt Flygelet af Orkestret, og Taktstokken begyndte at komme i Brug. Tidspunktet ') Det øvrige Musikprogram ved denne Lejlighed er ret karakteristisk for den musikalske Atmosfære paa den Tid, da „Guldhornene“ blev til. Det bestod af Ouverturen til „Oberon“ og „Jubelouverturen“ , et Fløjte-Potpourri af F r ø h l i c h over Themaer af „Fra Diavolo“ og „Bruden“ , en Romance af Do n i z e t t i og Violin-Variationer å la Paganini, komponerede af Seminarist S i mo n s e n .