Musikforeningens_1

— Kirkekoncerterne — 173 stridte Oratorium „Christus paa Oljebjerget“, dels i Selskabet til Musikens Udbredelse, dels paa Kapellets Koncerter. W e b e r s Kan­ tate „Kampf und Sieg“ maa ogsaa nævnes. Noget større Opsving betegner disse Nyheders Indførelse dog ikke. Der ankes i Slutningen af Tyverne over, at Udførelsen af Kirkemusik i de senere Aar ikke havde været Kompositionerne vær­ dig paa Grund af, at der ikke holdtes tilstrækkelige Prøver. Mulig­ vis var dette Grunden til, at Sp o hr s „Die letzten Dinge“ ( 1829 ) ikke gjorde det forventede Indtryk. Publikums Interesse svigtede mere og mere. Der kom ingen Folk til Kirkekoncerterne, hvorfor man i 1830 fraveg den gamle Skik at opføre en aandelig Musik i Kirken i den stille Uge til Fordel for Kapellets Enkekasse og i Stedet derfor gav en Aftenunderholdning i samme Øjemed, et Experiment, som dog mislykkedes og blev paatalt af Kritiken, der gjorde sig til Tolk for Ønsket om, at denne næsten eneste aårlige Kirkemusikopførelse maatte blive optagen paany og bidrage til, at Kirkemusiken kunde blive lige saa yndet i Kjøbenhavn, som den tidligere havde været. Det lod ogsaa virkelig til, at Sansen for alvorlig Musik var i Begreb med at vende tilbage, „maaske paa Grund af den hyppigere Lej­ lighed i den senere Tid til at høre Weyses mesterlige Kompositio­ ner“, ytrer Korrespondenten til „Allgem. mus. Zeitung“ i 1831 . Den 30 . Marts s. A. afholdtes atter den sædvanlige Passionskoncert, denne Gang i den ny opførte Frue Kirke. A f Dilettanter i Forening med Kapellet under Schalls Direktion gaves 1 ste Del af „Skabel­ sen“ og „De sidste Ord paa Korset“, ligeledes af I ia y d n , samt W e y s e s Passionskantate af Thaarup. Alle Billetter vare udsolgte, hvilket som noget ganske uventet vakte almindelig Opsigt. Udførel­ sen var i det hele særdeles heldig. Især gjaldt dette Weyses Kan­ tate. „Den overordentlige Stilhed, der herskede under Foredraget af denne Musik“ , tilføjer Korrespondenten, „turde være det mest talende Vidnesbyrd om det dybe Indtryk, som den frembragte“. At give et Oratorium helt og ubeskaaret ansaas endnu for at være altfor voveligt. DaSchall i 1833 opførte S c h n e id e r s „Den yderste Dag“, indbragte det ham en offentlig Taksigelse med den Motive­ ring, at det var det eneste fuldstændige Oratorium, man i en lang Række af Aar mindedes at have hørt.