Musikforeningens_1

m

— Det offentlige Koncertvæsen —

blev givet H a s s e s „I pellegrini“, et af de ved disse Lejligheder hyppigst benyttede Oratorier. Hoffet ejede ved Udgangen af Aar- hundredet en Samling Musikstykker af denne Art, der betegnes som yderst righoldig ikke blot i Antal men ogsaa i Henseende til indre Værd1). Passionskoncerterne ved Hoffet fandt regelmæssig Sted Aarhundredet ud. De alvorlige T ider, som derefter oprandt for Fædrelandet, bragte Forstyrrelse i dem, og efter Christian VH’s Død synes de helt at være ophørte.

O f f e n t li g e Koncerter af Hoffets Sangere og Kapellister fandt i Tiden før 1780 kun rent undtagelsesvis Sted. De betragtedes som et Appendix til Operaen og holdtes i Theatret. Vi minde om G lu c k s Beneficekoncert paa Charlottenborg den 19 . April 1749 , hvor han „i Synderlighed til Auditorii største Gontentement paa et af lutter Glas bestaaende og ej her forhen bekjendt værende Instru­ ment vilde lade sig høre“. I 1753 gaves ligeledes ved Sæsonens Slutning en Koncert paa Theatret af de italienske Operister i For­ ening med Sr. P e r i c o l i , Virtuos paa „Viol de Cello“, den første Gang Violoncellen fremtræder som Soloinstrument i vor Koncert­ historie. Ret ejendommeligt var det, at selv ved Opførelsen af større sammenhængende Vokalværker maatte et eller andet instru­ mentalt Virtuosnumer ikke mangle. Saaledes ser man, at der mel­ lem Afdelingerne af J o m e l l i s „La passione di Giesu Cristo“, der gaves af Italienerne som „Concerto spirituale“ paa Theatret den 11 . og 15 . April 1772 , blev udført en Violinsolo. Efter at fremmede Virtuosers Besøg og A fholdelsen af selv­ stændige Virtuoskoncerter paa Theatret eller i de musikalske Sel­ skabers Lokaler vare begyndte at blive hyppigere, vovede ogsaa ') Af Repertoiret have vi stødt paa: B e r to n is „Davidpoenitens1' (opf. 1777), „Susanna“ (1/78) og „Joas“ (1779), A g r íc o la s „Den 21de Davids Psalme“ (1778), en Motet af D a rb e s (1780), en Kantate af S c h ild (1781), L em s Oratorium „Christi Kirke“ (1785 og 1786), S c h u lz ’ s Oratorier og Hymner, K un zen s „Skabningens Halleluja“ (1797) m. fl. Til Exempel paa et blan­ det Koncertprogram kan følgende fra 1783 tjene: 1. Koral af C. Ph. E. B a c h 2. „Reqviem“ af G o sse c. 3. Koral. 4. „Stabat mater“ af Haydn.