Musikforeningens_1

160

— Hofkoncerter —

i clet offentlige Koncertliv som Solospillere: Violinisterne L a p la u . der døde 1809 i en endnu ung A lder, W e x s c h a l l , M o h r og F r e d e r ik . F r ö h l i c h , Violoncellisten F u n c k , Elev af sin Mor­ broder P. Schall, Fløjtisterne B r u u n og P e t e r s e n , Oboblæserne Chr. F. B a r t h , den sidste af dette berømte Navn, og Kunzens Søstersøn B r a u n , Klarinettisten P e t e r s e n , Hornisterne de to Brødre A n d e r s e n , Harpespilleren L a m m i o. fl. A f disse var vel atter Wexschall den genialeste, Fröhlich den fineste og mest alsidige Musiker.

Det betegner i vort Koncertvæsens Historie et betydningsfuldt Fremskridt, at Kapellet i den sidste Del af forrige Aarhundrede fra at være et Korps, som Hoffet underholdt til sin private For­ nøjelse — eller, som Kronprins Frederik udtalte sig overfor Nau- mann, „fordi et Kapel eller en Kammermusik nu en Gang hørte med til den kongelige Hofetat“ — gik over til at blive en ind­ flydelsesrig Faktor i det offentlige Musikliv. Kapellet og Theater- sangerne kom ogsaa paa det offentlige Koncertvæsens Omraade til at udgjøre et sammenhørende Hele. De supplerede hinanden og kunde vanskelig undvære hinanden, enten det gjaldt Opførelsen af omfangsrigere Musikværker, der krævede et stort og sammensat Apparat, eller blot Udfyldningen af de sædvanlige blandede Kon- certprogrammer. Tidligere fandt en saaclan kunstnerisk Samvirken som Begel kun Sted ved Hofkoncerterne til Glæde for de For­ nemmes snævre Kreds. Under Christian VII blomstrede H o fk o n c e r t e r n e. Han syntes at have arvet sin Moders Sans for Musik og viste tidlig Interesse i denne Retning. Gluck havde jo ogsaa sunget for hans Vugge, Sarti, „Musikens Tibul“, var hans musikalske Opdrager. Det ses, at der i hans Barndom jævnlig opførtes Koncerter for ham i hans Gemak, og at den lille Prins allerede paa sin 11 Aars Fødselsdag- overfor Scheibe optraadte som Kunstens Beskytter. Efter at Chri­ stian VII var bleven Konge, hørte musikalske Soiréer til Hoffets stadige Fornøjelser. Dette var en af Aarsagerne til Koncertvæsenets almindelige Opsving paa denne Tid og næppe en af de mindst