Musikforeningens_1

— George Gerson —

144

Det blev til en hel Række Koncerter. Foght, Elev afT iemroth, en god Bratschist og jævnt dygtig Musiker i det hele, om hvis naive og godlidende Væsen der haves adskillige morsomme Anek­ doter, var dog hverken Ophavsmanden til eller den egentlige Leder af disse Dilettantkoncerter. „Naar jeg siger, at Foght var Anfører“, fortæller Abrahams i sine Memoirer, „saa er dette bogstavelig rigtigt, thi han stod paa Anførerpladsen; men den egentlige Sjæl i Anførel­ sen, der stod ved Siden af ham, var G e o r g e G er s o n , saa at det var rigtigt, hvad En bemærkede, at Foght svedte, men Gerson førte an . . . Det var vistnok ham, der havde organiseret dette Amatør­ selskab etc.“ Gerson, et virkeligt Talent, var selv Dilettant. Abrahams skildrer ham som et i mange Henseender højt begavet, af Naturen lykkelig udrustet og ved Flid mærkelig uddannet Menneske. Flan var høj og smuk, livlig og underholdende; han var en saa dygtig og prak­ tisk Ivjøbmand og Bankier, at den kloge, skarptseende Hambro optog barn som Associé; han var en fuldstændig Kalligraf, skrev og talte med Lethed de fleste levende Sprog og var dertil en komplet Musiker. Flan spillede til Fuldkommenhed Violin og komponerede med Fleld baade større og mindre Ting. Især var han anset som en af den Tids første Kvartetspillere. Violinspillet havde han stu­ deret hos Tiemroth i Kjøbenhavn og derefter hos Andreas Romberg i Hamborg, hvorfra han i 1812 som en ung Mand paa 22 Aar vendte tilbage til Hjemmet. Han hyldede den klassiske Retning i Kunsten. Den gryende Romantik og mere moderne Virtuositet laa udenfor hans Raadernm og tiltalte ikke hans Smag. Selv Spohrs Musik spillede han ikke, men kun Haydn, Mozart, Beethoven og Romberg. „Hvad hans Violinspil angaar, da var hvert af hans Bue­ strøg fuldt af Sang, og ligesom Romberg udmærkede han sig ved den reneste Intonation selv i de højeste Applikaturer“ 1). Fra „Harmonien“ flyttedes Amatørkoncerterne til det venskabe­ lige Selskabs Værelser i „ V ild m a n d e n “ paa Østergade. I en af lutter Nyheder bestaaende Koncert i dette Lokale Onsdagen den 14 . Okt. 1818 , hvor bl. a. B e e t h o v e n s Ouverture til „Egmont“ blev opført, spilledes for første Gang G e r s on s Es dur-Ouverture, den af

oblig. Violin af Dr. A n d re a s R om b e rg (Manuskript). 2den Del. Ny Ouver­ ture af G eorge G e rs on; Sonate for Harpe med obligat Violin; Recitativ

og Kor af Operaen „Evelina“ af S a c c h in i. *) „Tidsskrift for Musik“ 1858 Nr. 3. p. 5.