Musikforeningens_1

138 — Kaptajn Restorffs Død — beærede Selskabet med deres Nærværelse. Under en Thronbimmel saas Kongens og Kronprinsens Buster, og nbeskrivelig var Glæden, da disse af tre unge Damer klædte som Gratier bleve bekransede med Laurbærkranse og omvundne med Rosenguirlander. „Denne Akt var især højtidelig og fremlokkede ethvert nærværende Hjertes inderligste Glæde og Hengivenhed mod det kongelige Hu s“. Efter Koncerten gik Selskabet, der bestod af 400 Personer, til Bords, hvor der blev afsunget Sange af Prof. Sander til Koncertmester Du Puys skjønne Musik, af Pastor Michelsen, Prokurator Kirksten, Translatør Bruun o. fl. Festen sluttede med ét B a l1). Sørgefesterne vare i deres Art ikke mindre højtidelige og. stil­ fulde. Et godt Exempel er Festen til Minde om Kaptajn Restorff, en af Byens populæreste Mænd, der faldt for Englændernes Kugler den 4. Septb. 1807. „Salen var dunkelt oplyst ved Maaneskinslamper. Gitteret for Orkestret var betrukket med sort Klæde og behængt med hvide Festoner. Midt for i dette stod en med sort Klæde betrukken Talerstol. Ved den højre Side saas den Afdødes Portræt paa en Medaillon, som var behængt med sorte Guirlander. Ved den venstre saas en transparent Urne med C. O. A. Restorff, ligeledes behængt med sorte Guirlander. Trindt paa Orkesterfoden stode sorte Gue- ridons. Før og efter Talen hørtes en sagte, højtidelig Musik af det fulde Orkester og derefter Kantaten, under hvis tvende sidste Strofer Portrætet og Urnen behængtes, hint med Egeblade af to .sortklædte Mandfolk, denne med hvide Roser af to sortklædte Fruentimmer, hvormed Festen endtes“ 2). Kantaten var af N. T. Bruun og Schall, der ligeledes skreve Kantater til Akademiets Sørgefester over Maleren Juel og Christian VIL Den Skade, der tilføjedes det kgl. musikalske Akademis Lokale under Bombardementet 1807, blev hurtig udbedret, saa at Kon­ certerne kunde gaa deres sædvanlige Gang i den paafølgende Vinter­ sæson. Derimod var Restorffs Død et Tab, som ikke saa let lod sig erstatte. Han havde været den ledende Aand i Selskabet, og Koncertvæsenets Fremgang skyldtes navnlig ham. Dog bevarede Akademiets Koncerter, der nu som før dirigeredes af S c h a l l , endnu i nogle Aar deres gode Ry. I 1812 skriver Kuhlau om Klubkoncerterne i Kjøbenhavn: „De betydeligste af disse Koncerter

') „Dagen“ og Kjøbenhavns Skilderi 3 Fbr. 1807. 2) Penia 1807 p. 257 ff. og 321 ff.