Musikforeningens_1

— Bombardementet 1807 — 133 tiderne“ (1803) og den her ligeledes hidtil uopførte 2den Akt af „Tryllefløjten“ (1804), snart assisterede han andre. Koncertgiverne, de udenlandske saavel som vore egne, de berømte og de ganske ubekjendte, kunde gjøre sikker Regning paa ham. Her sang han en Arie eller Duetter og Terzetter med Sangerinderne Dahlén og Frydendahl, hist spillede han en af sine Violinkoncerter, eller hans Navn fandtes paa Programmet som Komponist snart til en Fløjte­ koncert, snart til en Valdhornkoncert. Han komponerede og arran­ gerede Musik til de militære Musikkorpsers saakaldte Harmonikon­ certer; ved andre Lejligheder var det en Sangmusik, man bad ham om, og sjælden forgjæves. I disse for Kunsten i det hele lidet gun­ stige Aar kappedes han med Kunzen om at give Folkestemningen Udtryk i en Pjække mindre Lejlighedskompositioner. Det var saa- ledes Du Puy, som komponerede Musiken til den Sang af Rahbek, hvormed Koncertsæsonen i det harmoniske Selskab efter Bombarde­ mentet indlededes den I lte Novb. 1807, og hvis første Strofe lød: Saa samles vi igjen til Lyst ved hulde Harmoni! Men kan det vaandefulde Bryst og finde Fryd deri? Vil Nød og Farers Minde sig ej blande i vor Fryd? Vil Gjenlyd ej af Jammerskrig afbryde Sangens Lyd? For Koncerterne i „Harmonien“ og flere andre Klubber var Du Puy, især som Sanger, lige saa uundværlig som for Theatret, en ren Skat. Man var ikke langt fra at forgude ham, og dog paa- stodes det, at de, som ikke havde hørt ham synge i snævrere Pri­ vatkredse, ikke kunde gjøre sig nogen Forestilling om Virkningen af hans Sang, naar den miderstøttedes af det personlige Trylleri, som han udøvede i den selskabelige Omgang. I August 1808 maatte Du Puy, der med Bravour havde kæm­ pet mod Englænderne i 1807, forlade Theatret som Sanger for at kunne blive udnævnt til Løjtnant ved Livjægerne, og Forbudet mod ikke at besmitte Officersstanden ved at optræde paa Scenen blev overholdt saa strengt, at nogle Sangnumere, hvori han havde tilsagt sin Assistance ved en Kapelkoncert paa Theatret, maatte aflyses. Grunden til, at den feterede Kunstners Ophold her i Landet snart efter fik en lige saa hovedkulds og uventet Afslutning som