Musikforeningens_1

122 — Kunzen — Medlemmer forstode at anspore Selskabets musikalske Interesse i den Grad, at dets Koncerter i Vinteren 1784— 1785 efter alle ægte Kjenderes Dom bleve de første i S ta d e n 1). Vi fejle næppe, naar vi til disse nye Elementer, der bragte et forøget Liv i Koncertvæsenet, regne L em , som for ikke længe siden var vendt hjem fra sin store Udenlandsrejse, og Z ie lc h e , hvilke begge nævnes som Musikdirektører i Selskabet ved denne Tid. Et vigtigt Fremskridt var det, at H a r t m a n n afløste Friis som Koncertmester. Orkestret var det største, som fandtes. Det be­ stod af 1G Violiner, 4 Bratscher, 4 Violonceller, 3 Kontrabasser, 2 Fløjter, 2 Oboer, 2 Horn og 2 Fagotter. Solospillerne vare Lem, Grønlund, Gramer (Violin); Zielche, T iixen, Prof. Schønheyder, Kammerherre Gedde, Paulli (Fløjte); Jfr. Kirchhoff og Herrerne Daémen og Gierløw (Flygel); Rauch (Obo og Engelsk Horn): P. Schall og More! (Violoncel). Som sædvanlig skortede det noget paa Sangen, især i Førstningen. Senere sang i Reglen Jfr. Winther og Mustecl og en enkelt Gang Jfr. Møller. Den næste Sæson træffe vi K u n z e n blandt Selskabets musice­ rende Personale. Det livlige musikalske Røre i Kjøbenhavn tiltrak Musikerne i videre Kredse. Vi have set, hvorledes Udgiveren af det ofte citerede musikalske Magasin, Prof. F. G. Gr am er i Kiel, en Søn af Hofpræst Gramer, opmærksomt fulgte det musikalske Liv i Hovedstaden. Fra hans Hus gik Vejen til Kjøbenhavn baade for Kunzen, Schulz og Weyse. Kunzen kom hertil i Foraaret 1785 medbringende Anbefalinger bl. a. fra Rahbek, hvem han tilfældig havde lært at kjende i Kiel, til dennes Ven Rosing, der var et indflydelsesrigt Medlem af de bedste musikalske Kredse og omtrent ved denne Tid gik ind i det harmoniske Selskab, hvoraf ogsaa Kunzen blev Medlem. Ligeledes hørte Bårens til dem, der indførte Kunzen i den kjøbenhavnske Musikverden. Den unge beskedne, fint dannede tyske Musiker vakte strax ved sin Optræden i „Harmonien“ stor Opsigt ikke blot som „en af de første Virtuoser paa Flygelet“, men tillige ved Kompositionen af to store Musiker, den ene til Nytaarsdag 1786, den anden til Prinsesse Lovise Augustas Formæling med Prinsen af Augustenborg, i hvilke man beundrede den store Rigdom paa brillante musikalske ') Cramer II p. 933 .