Musikforeningens_1

108

— Enighedsselskabet — vecl Koncerten indsamles frivillige Gaver til Anvendelse i veldædigt og patriotisk Ø jemed1). I 1784 toge Selskabets Koncerter et ikke ringe Opsving, idet den bekjendte Skuespiller og Sanger J o a c h im D a n i e l P r e i s l e r blev Musikdirektør, og S c h a l l , som det hedder, „uanmodet under­ støttede Selskabets Forlystelser fra denne Side“, hvilket atter førte til, at Schall den følgende Sæson blev engageret som Koncert­ mester med 50 Rdl. i Gage. Til Musikvæsenets virksomste Støtter hørte desuden W e in w ic h og Lægen H v id , som bl. a. har for­ fattet Texten „Forsonerens Minde“ til en Musik af S c h m i 11 b a u e r , der blev opført som Passionsmusik i Fasten 1786. Kort efter forefaldt følgende morsomme Episode. Til Stiftelsesfesten i April havde man forberedt Opførelsen af en ny Kantate af H a r t - in a n n til Ord af Weinwich. Henved 200 Mennesker vare for­ samlede. Man ventede og ventede. Skuespillerne *Gj e l s tr u p og I p s e n , der havde Solopartier i Kantaten, kom ikke, og der blev ingen Musik. Det viste sig, at de i Spænding efter at se Ud­ faldet af et Væddeløb mellem to Løbere havde fjærnet sig for langt fra Byen til at kunne naa tilbage i rette Tid. Gjelstrup blev straffet med Exklusion, Ipsen traadte frivillig ud af Selskabet. Hartmanns Kantate maatte saa ligge til næste Aarsfest. Trods Preislers og Hvids energiske og opofrende Bestræbelser, hvorfor de hædredes med offentlig Taksigelse, kunde Koncerterne dog ikke naa frem i første Række. I Vinteren 1787—88 var Mad. P r e i s l e r f. Devegge engageret til at synge. De lønnede Musikeres Honorarer beløb sig dette Aar til 302 Rdl., hvilket var mere end Selskabet kunde bære, saa at Koncerterne bleve opgivne for den følgende Sæson. 1789 flyttede Selskabet til H j ø r n e t a f V i n g a a r d s- s t r æ d e og R e v e r e n t s g a d e , og Koncerterne bleve atter optagne. Overslaget over Udgifterne beløb sig da i alt til 761 Rdl., og d et maa antages, at de ugentlige Koncerter, efter at være afsluttede d. 24. April 1790, ikke senere bleve fortsatte. 5. D e t v e n s k a b e l i g e S e ls k a b havde lige fra sin første Begyndelse d. 3. Jan. 1783 en ugentlig Koncert. Antallet af de musikalske Medlemmer var her ikke bestemt ved Lovene, „da man tror Selskabet alle Tider er tjent med at have af dem saa mange, som ved Musik-Directeuren det blive forestillede“. Uagtet Koncer­ terne i det venskabelige Selskab synes at have hørt til de bedre

0 N. H. Weinwich. Enigheds-Selskabets først.e Fremvæxt. 1. Hft. Kbh. 1800.