Musikforeningens_1

4

— Legere — Deres gyldne Tid i de nordiske Riger synes at have været det 14 de og en Del af det 15 de Aarhundrede. 1 denne Periode var det, at de ifølge den svenske Rimkrønike ved Kroninger og Formælinger kom hid fra mange Lande og fore rige og glade hjem, da man gav dem Gods nred begge Hænder, baade Gangere, Sølv og Klæder. Senere og jo mere den egentlige Kunstmusik udviklede sig, kom Legervæsenet dybere og dybere i Forfald. Ved Hofferne blev det Skik at have fast ansatte Spillemænd, og Ryerne fik ligeledes deres Stadspibere og Trommeslagere. Kun Udskuddet vedblev at flakke om paa den gamle Maade og under den gamle Benævnelse. Kunstmusiken dyrkedes i Kloster og Kirke. Ved Udgangen af den katholske Tid stod den paa et forholdsvis lavt Trin her i Landet og taalte ingen Sammenligning med det bedste i Udlandet. Da Ærkebiskop Erik Valkendorf skulde hente Christian II’s Brud fra Nederlandene, skrev hans Broder til ham fra Löwen og raadede ham til at skaffe sig Sangere fra Lybæk eller Danzig, „thi de sjunge der meget ilde udi Kjøbenhavn; Eders Naade ved vel, hvad Sang der falder udi Landet.“ Man kan se, at Christian II var betænkt paa at ophjælpe Sangen i Latinskolerne og derved atter i Kirken. Han vilde have „at alle Corales skulde tilholdes at øve dem i Sang og paa læres udi den nye Mensure“ . Og disse Bestræbelser fortsattes under Christian III, efter at Reformationen var indført. Sangen blev gjort til en vigtig Disciplin baade i Latinskolerne og ved Universi­ tetet. Børnene skulde synge en Time hver Dag, for at de kunde lære „ikke alene af en Vane at sjunge, men af ret Kunst, ikke heller under enfoldige Noder alene men ogsaa Diskant“. Ved Universitetet skulde den ottende Læsemester være en Musikus, som flere Gange ugentlig skulde læse over Sjungekunsten og derhos imellemstunder synge Diskant eller Figuralmusik med sine Tilhørere og de flinkeste af Børnene fra Skolen1). Desuden skulde Stu­ denterne fra Universitetets Side tilholdes at øve sig i Musiken, for at de kunde blive mere muntre til deres øvrige Studeringer, mere stille og sagtmodige og vel skikkede til at orngaas Folk. Ligesom man mærker Luthers Aand gjennem disse Bestemmelser, saaledes harmonerede de ogsaa godt med Kongens egen personlige

J) Ved Diskant eller Figuralmusik forstodes den Tids kunstigere Musikformer i Modsætning til den simple Koralsang.