Musikforeningens_1

100 — Klubvæsenets stærke Udvikling — studere og fornøje sig“, hedder det i 1792, „henrives uden Over­ læg af den almindelige Tone og anse det for umuligt, at der kan være enten Fornøjelse eller hommes de ton i et Selskab, hvor der ej er Koncert“ 1). Hovedstaden svælgede i en Overflødighed af Musik, og det var ingen Overdrivelse, naar det allerede i Begyndel­ sen af Firserne blev sagt, at en Fremmed, der besøgte Kjøbenhavn, kunde komme paa Koncert hver eneste Dag i Ugen hele Vinteren igjennem, om han havde Lyst. Denne Musikmani, som man næsten kunde kalde det, overraskede og imponerede selv de mest forvænte Udlændinge. Naumann skriver om Musiklivet i Kjøbenhavn 1785—86: „Jeg fandt en forbavsende Enthusiasme for Musik hos den danske Nation, langt mere end hos Svenskerne. Til Bevis herfor kan tjene, at der i Kjøbenhavn om Vinteren stadig holdes mindst 10 offentlige og private Koncerter i Gang.“ Fra 1775 af dannedes der saa at sige aarlig nye Klubber. Midt i Klubtiden regnede man, at der var mellem BO og 40 saa- danne Selskaber i Kjøbenhavn 2). T il Trods for al den Enighed, Harmoni og Venskabelighed, der laa i disse Foreningers Navne og Formaal, opstod der dog undertiden ret alvorlige Dissonanser, som førte til, at Medlemmer i H obetal-vandrede ud og dannede nye Selskaber. Og netop Koncerten var paa Grund af sin Kostbarhed et ikke ualmindeligt Stridsæmne. Ikke alle vare enige i, at Ud­ byttet svarede til de anvendte Bekostninger. Man sagde, at Musi- ken i Kronprinsens Klub en Vinter havde kostet 2200 Rdl. „Til hvad NytteV“ spørges der. „Det sande Svar vil blive: slet ingen.“ Til en Klub hørte, at Selskabet skulde være et sluttet Selskab, der havde eget Lokale, og hvoraf man kun kunde blive Medlem efter at være bleven antaget med Stemmeflerhed, i Reglen 2/s af de afgivne Stemmer. Borgerne i disse Smaasamfund vedtoge Love, der som oftest skabte en fast og god Ordning, men i hvis Vidtløftighed og smaa- lige Omsorg for de mindste Bagateller Pedanteriet stundom fejrede snurrige Triumfer. Lovene for „Det forenede musikalske Selskab“ udgjøre en Bog paa 219 Sider. I 6te Kapitel § 31 paalægges det enhver under en Mulkt af 2 Mk. at „skrive sit fulde Tilnavn i sin Hat, saaledes at det tydelig kan læ ses“. Og ve den ulykkelige

') Jvfr. Statist., jurid. og literær. Bibi. I. p. 168 ff. 2) Kopenhagen im Jahr 1798. eine Wochenschrift. Erster Jahrgang. Nr. 1. p. 107.