MurmestterlaugetKøbenhavn_1623-1707

Svenskernes Fange 1659 d. 18. Juli bøde med Livet for sin Troskab mod Konge og Fædreland. Laugsmestrenes Frygt for, at Stenwinkel »skal os og vore Svende afspænstig« gøre, viser sig at være vel begrundet. I Laugsbogen læses: »Anno 1652 d. 6. Julii bleflf anteignet udj laugsbogen effterschreffne suenne, som lauget til fortrengsel och affbreck haffde udgiffuet deres Revers och kundschab til Oluff Steenwinkel, (og) bleflf besluttet Ingen Mester dennern arbeid att giflfue, før end de sig for lauget indstiller Nemlig Effterschreffne : Claus Hess och Søffren Pedersen, —de ere och Interesserede udj dend sag, som Suenne satte sig op imod Mestrene - Christen Ander­ sen, Suend Olsen, Thomas Jørgensen, Niels Ambiørnsen, Peder Niel­ sen Aalborg og Thomas Tomesen Schult. - Anno 1655 d. 3. December bleff denne (sidste) med denne Sag forligt med laugett och bekom hans lerebreff«.18 Det viser sig, at der ogsaa blev holdt Justits med de Mestre, som ikke holdt sig Laugets Beslutninger efterrettelig. Det var f. Eks. Tilfæl­ det med Mester Baltzer Strell, der blev anklaget for at have befordret d.v. s. taget i Arbejde, to af de ovennævnte Svende, Christen Andersen og Peder Aalborg, som havde arbejdet for Oluf Stenwinkel. »Og efter­ som det tilforn af Lauget er besluttet, at hvem som disse Svende Ar­ bejde gav, førend de sig for Lauget havde indstillet, skulde straffes af Lauget. Hvorfore M. Balzer Strell blev sat udi Straf at give for saadan hans Forseelse til Lauget 2 Rdl. og til de Fattige 1 Rdl«.19 Christen Andersen havde alt 1654 d. 9. April indstillet sig for Lau­ get »for hans Forseelse han hos Oluf Steenwinkel havde arbejdet og ved Supplikation Lauget for Hs. Majestæt angivet«. Han maatte bøde 2 Rdl. til Lauget og Vs Rdl. til de Fattige. Svendene, der havde stævnet Laugsmestrene ind for Borgmestre og Raad og misfornøjet med disses Dom (1651) (S. 82 fg.) vilde gaa til Højesteret med Sagen, har altsaa Aaret efter i Oluf Stenwinkel fundet en naturlig Forbundsfælle og slaaet Følge med ham. Broderligt Sam­ menhold mellem Mestre og Svende er der aabenbart ikke. Og Borgmestre og Raad synes at have været enige med Laugsme- 8 6