MurmestterlaugetKøbenhavn_1623-1707

V

M E S T R E O G S V E N D E

I Modsætning til senere Tider synes Lønspørgsmaalet ikke i den første Menneskealder at have givet Anledning til Strid mellem Me­ stre og Svende. 1 det følgende gives der en kort Udsigt over Lønforholdene for Murernes Vedkommende fra 1590, fra hvilket Aar vi har de første Lønbestemmelser.1 I en Vedtægt om forskellige Haandværk af d. A. hedder det, at »en Mestermand for Murmester« skal have om Dagen »paa en Mands Kost« d. e. paa Bygherrens Kost, for almindeligt Artæjde 5 Skilling, men for at skelne 6 Skilling; arbejder han derimod paa egen Kost, skal han have 9 Skilling og 10 Skilling. De andre Murere skal have hver 4 Skilling om Dagen; en Lære-Karl 3 Skilling, en Understryger 3 Skilling; en Kalkslager paa en Mands Kost 4 Skilling og paa sin egen Kost 8 Skil­ ling. En »theilbreer« d. e. en Teglbreder, 2 Skilling. Til Sammenligning med senere Tider kan det mulig være rigtigt at oplyse, at Arbejdsdagen var saa lang som Sol var oppe; om Som­ meren dog næppe før 5 og efter 7, hvilke Tidspunkter angaves ved Ringning med Byklokken, med kort Hviletid før Middag KL 11 og Vesperkost Kl. 4. 1601 fik Murmester P. Schultz, som satte Smelteovnen op paa Møn­ ten, 20 Skilling om Dagen, medens hans Kalkslager fik 10 og hver af 74