MurmestterlaugetKøbenhavn_1623-1707
før ham«, altsaa at erlægge de 6 Daler i Indgangspenge og »udlovede til Lauget tyve og fire slet Daler«. Men dette bliver10 i 1646 til 40 Rigsdaler eller 60 si. Daler, hvilket Beløb bliver staaende Perioden ud. Der er imidlertid kommet noget nyt til, som atter foraarsager Ud gift for de Laugssøgende. Ved Tillæg til Skraaen af 1637 d. 25. Januar (se Nyrop S. 360) indføres Mestersvendeaaret. Idet vi henviser til Af snittet »Mestre og Svende« skal her kun bemærkes, at der i Paragraf 2 opstilledes den Fordring, at enhver Svend, »der ikke her haver lært«, altsaa en fremmed Svend, som vilde være Mester i Lauget, skulde ar bejde et Aar hos en Mester i Byen »førend han Borgerskab og Lauget begærer«. Ved sin Anmeldelse for Lauget som Mestersvend maatte han betale 2 Rdl. — 3 si. Daler —for Lauget at samle; i Indgangs penge først 3 si. Dal., fra 1646 4 si. Daler, fra 1651 9 og fra 1656 15 si. Dal.; til Skriveren og den yngste Mester 2 Mk. til hver, senere 1 Rdl. til lige Deling. Det var nu næppe, som i tidligere Tid i andre Laug, alene Øn sket om at holde Haandværket paa faa Hænder ved at besværliggøre Adgangen dertil, som drev Mestrene i Murerlauget til den stadige For højelse af Indgangspengene. Eneret paa Udøvelsen af Haandværket kunde dejo dog ikke skaffe sig. En Murmester var ikke, som en Haand- værksmester tidligere, tvunget til at gaa i Laug. Tog han Borgerskab, kunde han frit nedsætte sig og arbejde som Mester, hvad mange af de i foranstaaende Liste opførte Murmestre, der arbejdede for Christi an IV. inden 1623, ogsaa efter dette Aar vedblivende har gjort. Grun den til den ved de stadig forhøjede Indgangspenge, som Øvrigheden ikke vidste noget om eller saae igennem Fingre med, vanskeliggjorte Adgang til Lauget, maa snarest søges i Laugsmestrenes Stræben efter at holde Standen oppe i et socialt højere Plan, et Ønske, der kunde være naturligt nok under Tilstrømningen af de tyske Svende, og som maatte vokse i Styrke, efterhaanden som denne Tilstrømning tog til, - et Ønske, der i øvrigt faldt godt i Traad med de gamle Mestres Fortid. Der kan næppe heller være Tvivl om, at denne Politik har baaret Frugt. Det er sandsynligvis Fattigdom eller i al Fald smaa Kaar, der 72
Made with FlippingBook