MurmestterlaugetKøbenhavn_1623-1707

Kongens Kasse, medens Borgmestre og Raad skal være pligtige til at erstatte Byen det lidte Tab. Men Christian IV. formaaede ikke at føre sine velmente Anordnin­ ger igennem. Kejserkrigen kom to Aar senere, og efter den var han en anden Mand end før, knækket og nedbrudt. Og i Tillæg til Skrædder­ nes Skraa af 1633 dukker den gamle Fordring om Ægtebrevet aaben- lyst op paa ny. Og det turde vel være et Spørgsmaal, om Christian IV.s humane Bestemmelser, der enslydende gaar igen i alle Laugsskraaer fra disse Aar, om at Læredrengene ikke maa bruges til anden Gerning, end Haandværket »til Drengens Forbedring« vedkommer, og at Mesteren er pligtig til at yde sine Læredrenge tilbørlig Undervisning o. s. v., i Almindelighed har haft større praktisk Betydning. I Laugsskraaerne af 1682 er alt sligt strøget; der er ingen, der tænker paa Læredrengene mere. Naar der her er dvælet saa udførligt ved Christian IV.s Stilling over for Laugene, er det paa Grund af Laugets tidligere Historieskriver, Professor Nyrops Misforstaaelser af Forholdene. Misforstaaelser, der faar deres betegnende Udtryk i den mærkelige Oplysning (Murerlauget Side 70) »at Christian IV. uvillig og modstræbende giver Laugene Ret til at bestaa«. Dette virker unægtelig noget forbløffende, naar Forholdet er det, som her ved Aktstykker, der ogsaa stod til Nyrops Raadighed, uom­ tvisteligt er godtgjort, at Kongen over alt og stadig er Drivfjedren i alt Arbejdet for, gennem nye Bestemmelser og Love for Laugene, i hvilke de gamle Skavanker var undgaaet og der —efter grundig og human Overvejelse —var taget Hensyn baade til Mestre, Svende og Drenge, at bringe Haandværket og Haandværkerne paa Fode.

61