MurmestterlaugetKøbenhavn_1623-1707

Svendes Læreaar i Sønderlighed belangende, for godt og raadsomt an­ set at lade forkynde og paabyde«. Derfor skulde Mestrene i ethvert Haandværk tillige med Borgmestre og Raad overveje og forfatte Regler og Bestemmelser om Læreaar for Drenge og Svende og om deres For­ hold i det hele taget i Lære- og Svendetiden. Ungdommens Opdragelse laa Christian IV. stærkt paa Sinde, man erindre blot hans Interesse for Børnehuset og hans humane og i de mindste Smaating gaaende Omhu for Børnenes Behandling og for­ svarlige Pleje. Og han, der i saa mange Retninger var forud for sin uforstaaende Tid, har Æren af at være den første, der har taget sig af det vigtige Samfundsspørgsmaal: Lærlingenes Uddannelse. Først og fremmest var det ham om at gøre, at de ikke kom under en efter lutheransk Opfattelse uheldig religiøs Paavirkning. Og det kunde me­ get let hænde netop dengang, da en Mængde fremmede Haandværkere af afvigende Trosbekendelse kom hertil. Alle Læredrenge, som er i Arbejde hos fremmede Mestre, skal derfor to Gange ugentlig indfinde sig i Tugthuskirken og lade sig eksaminere og undervise af Præsten og Degnen i deres Katekismus og Børnelærdom. Hvilket dog - det er betegnende for de lutherske Præsters Nidkærhed, at det er nødven­ digt at sige det —bør ske med Læmpe og ikke med Overfuselse og Skjældsord.15 Det er underlig vemodigt at se denne humane, varmtfølende og rettænkende Mand staa saa ene med sit store Arbejde for at hjælpe sine Undersaatter fra Middelalderens Barbari ind i lysere Tider. Paa alle Omraader har han at kæmpe mod Selvviskhed, Selvretfærdighed og træg Vedhængen ved gammel Fordom og mod magelig Skik og Slen­ drian. Under sit Arbejde for at bringe Haandværk paa Fode og skabe Mulighed for Tilgang af dygtige Svende har han nok at gøre med at hindre »at den Uordning paa ny igen skal indføres, som vi næst Gud den Almægtiges Hjælp ved Skraaernes eller Haandværkslaugenes Ned­ læggelse haver betaget« (d. e. fjernet). En af de »Uordninger«, som det var Christian IV. magtpaaliggende at faa fjernet, var det Paria-Præg, som de ældre Laug med den dem ejendommelige Farisæisme, efter tysk Skik havde sat paa Børn, der 58