MurmestterlaugetKøbenhavn_1623-1707

Kongens Bemærkning: Naar der bliiffuer satt huoss, huormange taull ted Er, saa kan dertill Suaaris. For Ett thornn, hannd haffuer Opmuritt paa hiellerødtz kirche, som thillfornn wor fortinnged Alldenne med enn pille Adt opmure, schall hannom giffuis offuer hanns fortinngn inng ............... 12 daller. Kongens Bemærkning: Der haffuer ieg inted Iwrdt aff. Naar fortingningen kommer fram, saa er uell dertill at Suaare.10 Det er klart, at en Mand, der nærer en saadan Interesse for sine Bygninger og deres Opførelse, ikke kunde være ligegyldig over for Haandværkets Udvikling og Organisation. Særlig naar han som Lan­ dets Konge føler sit Ansvar og sin Forpligtelse til at skaffe sine Under- saatter de bedst mulige Haandværkere. Tiden omkring Skiftet fra det 16. til det 17. Aarhundrede danner et uroligt Afsnit af københavnsk Haandværkshistorie. Byens stærke Udvikling under Frederik II. havde draget en Mængde Mennesker til fra Indland som fra Udland, og det naturlige Forhold vilde have væ­ ret, at der samtidig med det stigende Antal Forbrugere i Byen, var fremvokset et større og større Antal Frembringere; men her kom Lauge- nes gamle Eneret paa Udøvelsen af deres Virksomhed og deres Magt til at, om ikke standse saa dog vanskeliggøre Tilgangen af Mestre, i Vejen for Udviklingen. 11578 klager Frederik II. over at »det gaar fast uligelig til« i Køben­ havn med Haandværksfolk, som ønsker at komme i noget Laug d. v. s. at blive Mestre.1 »Mange besværes med 20 eller 30 Daler at give, før han kan vinde Lauget, mest af den Aarsag, at de andre Laugsbrødre ikke gerne lide andre, som kunne noget godt, men med slig Skattelse (d. e. Beskatning) understaa sig dennem at fortrænge, hvorover her udi Riget befindes stor Brist for godt Haandværksfolk.« Kongen byder derfor strengelig Borgmestre og Raad, at de vaage over, at Recessen bliver overholdt, og at der i Indgangspenge ikke for­ dres mere end 1 Gylden »eller dens Værd«. Men en gammel og særlig en indbringende gammel Vane var i hine Tider ikke til at ophæve ved et Kongebud, selv om dette var al- 54