MurmestterlaugetKøbenhavn_1623-1707

da de vaklede hjem fra Sørgehuset: »Ded var en god Smaus!«. Men hvad enten nu Mester Casper havde drukket sig al Forstand og al sin Tysk ud af Hovedet, eller havde drukket sig ondskabsfuld, hvilket hænder visse Folk, nok er det, han havde skældt ham ud og sagt, at det skulde en Skælm sige »og fornævnte Ord (nemlig Smaus) var saa meget som Tyveri, og at han, Jacob, var en falsk Karl, —det stak ham ud af Øjnene.« Undladelse af at møde ved Jordefærd inden for Lauget straffedes med en Bøde paa 3 Mark. Det kaldtes »Lig at forsømme«, og det var ikke saa faa Svende, der opførtes som »skyldige for Lig«. Det kunde ogsaa hænde i Svendenes Laug saa vel som i Mestrenes, at der kunde blive Klammeri ved en Jordefærd. 1676 sad Svendene, efter at have stedet Niels Thorsens Kvinde til Jorden, paa Kroen og styrkede sig ved en Tønde 01 , da de paa en Gang kom i Haarene paa hverandre. Og det bogstaveligt, hvad Niels Andersen maatte bekende, idet han ikke blot fik mange Hug, men fik i Kampens Hede ogsaa sit Haar revet af. At der ved Fastelavnsgildet ogsaa var Kvinder med ses bl. a. af al Gertrud, Mester Peder Philipsens, i 1669 betænkte Svendelauget med 2 smaa Kander »for Velkomsten hun drak i Fastelavn«. En kedelig Sag var det med Anders Pedersen Drejer, der ved Fastelavn 1672 for aaben Lade havde udladt sig med, at der var Kvinder paa Laugshu- set, der var lige saa slemme, som de der blev vist ud, hvad han maatte bøde 4 Rdl. for, - altsaa lige til en Tønde 0 1 . Og i 1669 blev Niels Jensen Brandt sat i Straf »for Uenighed, han havde begaaet imod Pe­ der Olsen Kyse udi Dansen«. Niels Jensen Brandt var der ofte Spektakler med. Samme Aar d. 3 . Oktober blev han og et Par andre Svende forbitrede over, at Older­ manden Niels Engelsen »ikke vilde være dem følgagtig, at de efter Kl. 7 maatte bekomme mere 0 1 «. De overfaldt Oldermanden »uforvaret med store Trusler«, og Niels Jensen bød ham ud paa Gaden at slaas, »hvilket jeg Altsammen forbigik og entholdt mig«. Men da han vilde følge Mester Mathias Sørensen hjem, kom Christen Olufsen, som vi

1 5 2