MurmestterlaugetKøbenhavn_1623-1707

men, som endnu ey for eder været haffuer, (for eder tager) oc dennem med flid offuerweyer, at de paa dend maade kand worde indrettet, som denne woris absolute oc souueraine arffueregering kand bequemme oc helles (d. e. ellers) til handels oc nærings befordring her vdj staden gafnligt erag tis. Oc haffuer J herom eders vnderdanigste betenckende till wjdere woris naadigste resolution med forderligste at indstille.« Frederik III skulde ikke opleve Kollegiets Betænkning. Men mere uhildet og med fastere Haand tog Christian V fat. 1671 d. 2 4 . Januar skriver han —ikke til Stats- men til Kommercekollegiet :8 »Efftersom voris elskelige kiere hr. fader, salig och høylofflig ihue- kommelse, hafuer verit sindit, ved god ordning at forekomme lade de inconvenientzier och missbrug, som hos handtvercksfolchene her i voris residentz stad Kiøbenhafn imod deris indstifftelssis rætte in­ tention er i geraadet, saa at iche alleneste een huær, som deris for­ retning kand hendis at behøfue, derved incommoderis, mens endoch den, som nogit handverck tillbørligen forestaar och lært hafuer, for- hindris ved u-tillbørlige vilkaar sig deraff at nære och andre for bil­ lighed dermed at betiene, och samme (nemlig hans afdøde Fars Hen­ sigt) ved hans dødelig afgang er forhindret, thi (da) er voris etc. att J till videre voris allernaadigste resolution os eders allerunderdanigste be- tenchende forstendiger, huorledis I erachter at saadan misbrug kand best forekommis, till huilchen ende I alle laugsforordninger haffuer till eder at lade annamme«. Der er aabenbart ved at komme Orden i Sagerne. I Begyndelsen af det nye Aar, 1672 , maa de to Kollegier have indsendt hver sin Be­ tænkning, og Christian V, der havde en god, naturlig Forstand og et sundt Omdømme, sætter sig grundigt ind i dem. Og d. 8 . Februar sender han Statskollegiet Betænkningerne tilbage paa ny, eftersom han finder »nogen Discrepantz« imellem dem, hvilken Kollegiet bedes at jævne. At følge dette frem og tilbage lønner sig ikke. Men for de Inter­ esserede, Mestrene selv, har det sikkert været en Tid fuld af Spænding og Uro. Ikke mindst Bekymring har det voldt, at de havde set den ene­

1 3 4