MurmestterlaugetKøbenhavn_1623-1707

de var tilfreds med dem« ; denne Afsked gjaldt nu i Virkeligheden ikke Hans Jensen, der maatte staa Last og Brast med sin Kammerat, men kun denne, vor Ven fra Hundemordet, den sikkert forrykte Jens Chri­ stensen. Det har altsaa været Fordringen om dette Skudsmaal fra Sven­ dene, der bragte denne Sag frem for Lyset. Det sidste, vi hører om Jens Christensen, er, at han i 1654 d. 1 . April lod Lauget samle, men straks nægtede at betale den Rigsdaler, som dette kostede, »med vanlig Trods og Studsighed«, hvorfor det med uforrettet Sag igen skiltes. I Margi­ nen er skrevet: »Er død og Sagen med hannem endt .«48 Sin Myndighed til at haandhæve Disciplin og Orden i Haandvær- ket vaagede Lauget over med stor Nidkærhed. 1650 d. 4 . Juni sendte Svendenes Oldermand »en Seddel udi Laden«, at Peder Philipsen, Mursvend, havde villet forsøge at stifte Forlig mellem to Svende,4* Arild Andresen og Kiemen Pedersen, hvilket var at tiltage sig en Myn­ dighed, der kun tilkom Mesterlauget, og som indbragte ham en Bøde til de Fattige paa 2 si. Mark. Arild Andersen, der i Hidsighed havde undsagt den selvbestaltede Forligsmand, maatte derimod bøde 1 si. Daler til Lauget og 2 si. Mark til de Fattige, hvorpaa »de blev med hverandre for Laden forligt«. Men det var utvivlsomt god Politik af Øvrigheden at overlade Laugene selv at holde Orden paa deres Folk. Det var det utroligste af Kævl, der kunde indbringes for Laugets Domstol. »Anno 1648 d. 4 . Februarij haffde Tuende Murer Suende den Ene ved Naffn Jürgen Oszchutz, gebürtig aus Eisleben, dend Anden ved Naffn Andres Lorentz aus leibzig Vaaret for laugett Anlangende Nogen Trette och Schielsord de med huerandre paa Schibet Kommende fra Stockholm haffuer hafft, Anlangendes En liden Kiep, som Andres schulde haffue taaget udj Stockholm, Och bleff dj med huerandre derom for laugett forligt, saa at Jngen schulde Ifremtiden schilde huer Andre, eller kaste hinanden Noget fore, Och gaif dj tilsammen udj dend fattiges bøsze 1 Rdl .«50 Men der kunde ogsaa indtræde det Tilfælde, hvor Lauget ikke mente sig kompetent til at dømme Parterne imellem og henskød sig under Byretten, hvorom se Mesterlisten Peder Rasmussen ( 1657 ). 108