MurersvendeForeningensStiftelseIKøbenhavn_1852

Interiør fra en lejlighed i Murergade 10.

det kun indirekte er medvirkende til bolignødens løsning. De, der bor i overbefolkede lejligheder, har ikke råd til at flytte til det nye boligbyggeri, og når de gør det, overanstrenger de deres budget. Nej, loven ønskes kun ophævet, fordi husejerne ønsker den ophævet, med den smukke hensigt at kunne tjene nogle flere gysser. Loven om lejestop har længe irriteret dem. Ganske vist har de set på den som: »Lov er lov, og lov kan brydes«. Har man ikke kunnet forhøje i lejen, så finder man på andre kneb, bl.a. ved at stryge vedligeholdelsen. »Hvad der er sparet, er tjent«, siger husejeren, og nægter at overholde lejekontrakten, hvori der står, at ejerne skal vedligeholde ejendommen, med nye tapeter og maling o.lign. Lejerne må selv vælge, vil han bo i gamle fedtede tapeter, med knækkede vindueshasper, utætte, livsfarlige kakkelovne og rustne køkkenvaske, - eller vil han modernisere en anden mands ejendom, lidt efter lidt, for en af vor tids mest passive og ganske unødvendige og helt ligegyldige instanser: Husejerne, der virkelig forstår at tjene penge med begge hænder i bukselommen. »De sover, mens de tjener« - som DFDS engang reklamerede med i en lidt omskrevet form. Der er sagt mange ord om denne ret til lejeforhøjelse af måske for længst udtjente huse. Men jo flere ord, der siges, jo klarere 31