MitVidenskabeligeLivsDrama

88

i det gam le B ibelord, at mine F jender tænkte alt til det O nde, men G ud tænkte alt til det G o d e for m ig. D e t fremgaar jo af de foregaaende Kapitler, at for hver G an g mine An g rib ere syn* tes at have b lokeret enhver U d v e j, aabnedes der m ig, o fte som ved et T rylleslag, en ny og m eget bedre Bane. Jeg har for saa vid t ingen G rund til at beklage m ig over m in Skæbne, og Læseren vil vide, at det har jeg heller ikke gjort. M en selv om det om sider lykk edes mig ved et naadigt Forsyns H jæ lp dels at overvinde, dels at undslippe et m ig i næ sten alle Hen? seender kon træ rt M ilieu, saa er d e n S a g , som jeg her kæm* per for, ingenlunde herm ed til Ende. T h i det er en Kends? gerning, at lignende K ampe, som de, jeg her har skildret for m it V ed k om m en d e , hører m ed til Sam funds?Ordenens (eller ret* tere Sam funds?Uordenens) V æ sen i vore D age, og at en Mæ ngde h ø jt kvalificerede N aturer svækkes eller ligefrem ødelægges i denne K am p , ikke af M angel paa Talen t, men af M angel paa eksempelvis K ræ fter, Penge, U dholdenh ed og H eld . N u er det saadan, at efter den O phæ velse af Stands? og Rangsforrettig* heder, som i Europa fulgte efter den franske R evolu tion 1789, har man søgt at grunde et n yt Sam fund paa helt nye Principer, og det vigtigste af disse kender vi alle under Slagordet: »Fri Bane for den dygtigste«. O g i V irkeligh eden er det afgørende for vor Kulturs og vort Sam funds Skæbne, baade paa det materielle og det aandelige Om raade, at dette Program virkelig* gøres i størst mulig U dstræ kn ing. M en vort Sam fund er, som især Socialdemokratiet m ed Rette har fremhæ vet, endnu langt fra at anerkende dette Princip i Praksis, og særlig under vore smaa Forhold, der let kan beherskes af akadem iske, administra* tive eller »sociale« K lubber, gælder det, hvad et anset Med? lem x) af en saadan K lub engang aabent tilstod i et Foredrag, at en M and s Skæbne i det lille D anm ark ofte afgøres af Kaffe? passiaren efter en bedre M iddag , mere end af alle hans Evner og An strengelser hele L ivet igennem . H vo rled es der kan raades Bod paa disse indtil Korruption grænsende M isligheder,

Nem lig afdøde Adm iralinde E. G ad i et Foredrag, som hun holdt i Rom 1910 i skandinavisk Forening, hvis Præsident jeg dengang var.