MitVidenskabeligeLivsDrama

34 ikke en Sjæl, som tænkte sig Muligheden af, at Landbrugs* ministeriet kunde forbigaa mig. Men Hr. Warming havde i en skriftlig Meddelelse til mig om Afstemningens for ham og hans Protege højst ugunstige Udfald føjet den betegnende Sætning: S a a h a r M i n i s t e r i e t O r d e t ! Da Ministeriet mig be* kendt ikke siden 1866 var gaaet imod en Flertalsindstilling af denne Art, forstod jeg, at der nu skulde spændes Ben for mig, og i denne Nød henvendte jeg mig da til min gamle Lærer ved Universitetet, V . Falbe*Hansen, der jo 1902 havde taget sin Afsked og nu var Direktør for »Danmark«. Han bekræftede, at der nylig havde været en Riis*Hansen nærstaaende Person for at bevæge ham til at intervenere hos Landbrugsminister Anders Nielsen til Fordel for Riis*Hansen. Falbe*Hansen havde ikke alene blankt afslaaet dette, men udtrykkelig betonet, at jeg ærlig havde fortjent den Post. Men Riis*Hansens Parti fik da en anden Venstremand til at sætte mig Lus i Skindpelsen. For at forstaa, hvilke Midler man benyttede sig af, maa man vide, at jeg under mit treaarige Ophold især i Tyskland og Frankrig ikke alene havde faaet Ø jet op for den kommende europæiske Krigskrise, men ogsaa skrevet nogle Artikler derom i det af V. Vedel redigerede »Til* skueren« 1907. Da de er genoptrykt 1917 i mit udenrigspolitiske Hovedværk: »Verdenspolitiske Kriser«, kan enhver kontrollere, at jeg deri advarer mod den hjemme i Danmark gængse Tro, at Tyskland ubetinget vil sejre i det tilstundende Opgør, og for* udsiger, at Tysklands Politik vil drive Frankrig, Rusland og Eng* land sammen i en ubrydelig Koalition, medens Italien kan falde fra Centralmagterne i det afgørende Øjeblik. D. 4. Februar 1908 offentliggjorde jeg i »Politiken« en Kronik, hvori jeg til den an* den Side o g s a a advarer mod de hjemlige Militæres Tillid til, at den engelske Flaade kan hjælpe os i Krigens Begyndelse. Udfra det praktiske Kendskab, som jeg fra min mangeaarige Færden til Søs havde til de danske Farvandes Vanskelighed for store Skibe, havde jeg endvidere (ogsaa i »Tilskueren«) søgt at paavise, at Tyskland allerede i Begyndelsen af en Krig enten selv vilde spærre Bælterne eller nøde os dertil. Skønt alt dette jo