MitVidenskabeligeLivsDrama

32

de Ord: »Hvad Stemningsindtrykket hos Tilhørerne angaar, udtrykte en statsvidenskabelig Lærd sig saaledes: »Einarsen er dygtig, men lider under sproglige Vanskeligheder, medens Pio er vel dogmatisk. Birck er absolut den interessanteste og mest subjektive, medens Warming — maaske faar Docent* pladsen«.« Udfaldet af Concurrencen var («Berlingske Tid.« f. 23de Jan. og »Politiken« f. 24de), at Hr. Warming indstil* ledes af to af Dommerne, Prof. W. Scharling og H. Wester* gaard, der, saasom de vare Professor*Sønner, havde særlig Grund til at overholde den ved Universitetet gjældende Lov for Vekslen af de iøvrigt lidet vekslende Generationer, me* medens Dr. Einarsen indstilledes af de øvrige to Professorer, Prof. H. Matzen og MunchsPetersen, samt af de tre tilkaldte Dommere, Professor Hamilton fra Lund, Conferentsraad Falbe*Hansen og Generaldirektør Rubin«. — »Der var kun een Hage ved dette Spil; det var f o r fint: Ministeriet ansatte Dr. Einarsen«. »A t Hr. Warming jun. maatte have Oprejsning, som det hedder i Universitetssproget, var en Selvfølge. Han fik det endog meget hurtigt, idet han under 1. April 1904 ansattes i Statens statistiske Bureau, og vel at mærke øjeblikkeligt som Contorchef. Da Hr. Einarsen et Par Aar efter opgav sin Stilling her og vendte tilbage til Norge, deltes hans Bestilling mellem Hr. Warming og Dr. Birck, som man ikke godt kunde forbi* gaa helt, saasom han i Mellemtiden var valgt til Medlem af Folketinget«. A t denne Sag ogsaa for mig kunde faa alvorlige Sider, fik jeg kort efter at mærke paa en Maade, der kunde være blevet skæbnesvanger for hele min Fremtid, om ikke alt var blevet vendt til det Gode. Som man ser af ovenstaaende, var Universitetet foreløbig lukket for mig alene af den Grund, at der allerede fandtes to yngre Docenter ved mit Fakultet. Jeg søgte da i Efteraaret 1908 den Post som Docent ved Landbohøjskolen, som Hr. Warming havde haft siden 1901 (samtidig med at han var