MiraklernesTid_1700

Decorum og commodité 89 Hvor bekvem i dag fortrinsvis forbindes med noget, der ikke volder an­ strengelse eller ubehag - lidt å la komfort - blev det bekvemme i 1700-årene primært brugt om noget, der var passende og tjenligt, eller personer, som var duelige og skikket til at udrette noget.98Personer, der var bekvemme, be­ kvemmede sig, det vil sige indrettede sig i overensstemmelse med det sømme­ lige.99 Disse forhold omkring det bekvemmes begrebshistorie synes at godt­ gøre, at decorum og commoditet var tæt forbundne begreber i 1700-årene, og at den dualisme, som vi i dag er tilbøjelige til at se i forholdet mellem disse størrelser, er fremkommet ved en proces, der tog sin begyndelse i rokokoens glansperiode i midten af 1700-tallet. Det bekvemme og velanstændigheden var nærmest hinandens forudsætninger og begge nødvendige i aristokratens bolig. I rokokoen blev det populært lidt uden for byen at opføre en type af lyst­ steder maisons desplaisance , hvor der ikke var paradelejligheder. I stueetagen fandt man de selskabelige rum, i overetagen havde herskaberne deres per­ sonlige rum, der rykkede tæt på hinanden. De store monumentale trapper forsvandt.100 Her blev det bekvemme forbundet med det fornøjelige og ny­ delsen. Vejen fra rokokoens maisons des plaisance til den komfortable bolig­ form med dens gnidningsløse behag synes kort. Flirten med nye, rekreative værensformer peger fremad mod den følgende tidsalder, dens boligform og dens mentalitet.