MiraklernesTid_1700

Thomas Lyngby

78

Et andet paradesoveværelse fandtes efter alt at dømme i det rokokopalæ, Hans Schack havde overtaget i Frederiksstaden efter Severin Løvenskiold.62 Det lå som noget lidt specielt i stueetagen og blev kaldt grevens sovegemak.63 Da grev Schack imidlertid havde et sovekammer i forbindelse med sit personlige kabinet andetsteds på etagen, er der sandsynligvis tale om et paradesovekam­ mer, der ikke blev brugt til daglig, men som tjente til særlige modtagelser. I et inventarium fra begyndelsen af 1760’erne mangler rummets paradeseng, men meget taler for, at en fornem tronseng med et rødt damaskomhæng op­ rindelig stod herinde.64Greveparret disponerede også over en vugge med til­ svarende betræk og omhæng. Når denne var opstillet, kunne paradesovevæ­ relset anvendes ved barselsvisitter, og at rummet virkelig var knyttet til festlige fejringer, antydes også af, at der herinde fandtes et skab, hvori stod mere end 100 vinglas i forskellige størrelser og adskillige karafler, hvoraf én var bemalet med guld.65 Ifølge Franckes anstandshåndbog var det ikke ualmindeligt, at fornemme herrer og fruer tog imod visitter, når de var syge. Her kunne den besøgende udtrykke sin deltagelse og sit håb om, at den syge atter ville gen­ vinde sit helbred, men det var forbudt at sætte sig på sengen, da det ville være alt for familiært.66 De selskabelige lejligheder Efter den franske konge Eudvig I4.s død i 1715 blomstrede en ny type af samvær i de parisiske hotellers selskabelige rum. Folk med samme sociale sta­ tus mødtes under mindre formelle former end det stive ceremoniel, der var udsprunget fra Solkongens hof - eller måske rettere, en type af samvær, hvor eventuelle uligheder i rang tilsyneladende ingen rolle spillede, så længe man var i den selskabelige lejlighed, hvis centrale rum benævntes salonen - deraf betegnelsen salonkultur. I salonen og den selskabelige lejlighed tilfredsstillede man andre typer af behov end behovet for at få anerkendt sin sociale rang. Blandt aktiviteterne kan nævnes fælleslæsning, konversation om et emne in­ den for litteratur, filosofi eller videnskab, fællesspisning, kortspil, musik og dans - gøremål, der nok kendtes fra tidligere, men hvis udformning blev forfinet efter en æstetik med mere subtile referencer til status. I de fornemme saloner opstod et hierarki, der baserede sig på de tilstedeværendes dannelse og smag. Salonen lå i centrum af de selskabelige lejligheder, og den var mere in­ tim i sin indretning end beletagens store festsal. Hierarkiet mellem de selska­ belige lejligheders rum var anderledes end i paradelejligheden, hvor de sidste rum, man nåede, var de prægtigste og vigtigste. Salonen blev lagt, så den var mere direkte tilgængelig; det var ikke vigtigt undervejs at passere ærefrygtind­ gydende enfilader .67