MiraklernesTid_1700

7 Lasternes ulykkelige ofre Niels Ditlev Riegels i ulykkens forgård. Børnehuset, 1787

P eter H enningsen

Riegels og Børnehuset I 1787 publicerede forfatteren og polemikeren Niels Ditlev Riegels en be­ skrivelse af det berygtede fængsel Københavns Børnehus på Christianshavn.1 Riegels sprang netop i disse år ud som en af landets heftigste og mest nådes­ løse kritikere af den aristokratiske enevoldsstat, og især boltrede han sig i sit eget tidsskrift Kiøbenhavns Skilderie, hvor det ene satiriske stykke efter det an­ det så dagens lys. ’Skilderiet, som det populært kaldtes, var et tidsskrift, der rykkede grænserne for, hvad det var muligt at skrive om uden at blive straffet. Riegels’ heftighed var nærmest legendarisk og i en række år var han, som hans biograf, historikeren Morten Petersen, siger det, ’’talk of the town”. Riegels’ navn var identisk med tidens mest agressive systemkritik.2 Den beskrivelse af Københavns Børnehus, som han publicerede i 1787, og som på de følgende sider bringes i fuld længde, hørte til disse systemkriti­ ske skrifter. Institutionen var, dens navn til trods, et decideret fængsel, hvor forbrydere af forskellige slags blev stuvet bort for kortere eller længere tid.3 En stor del af fængslets klientel bestod imidlertid ikke af hårdkogte forbry­ dere, men af fattige tiggere, der havde forbrudt sig mod byens fattiglovgiv­ ning, som forbød tiggeri i det offentlige rum. De første par gange en tigger blev indfanget af byens fattigfogeder, de såkaldte stodderkonger, slap han el­ ler hun relativt ’billigt’ med advarsler og nogle måneders tvangsarbejde, men i gentagelsestilfælde, og da især, hvis man var blevet pågrebet tre eller flere gange, blev konsekvensen ofte en livstidsstraf i Børnehuset. Som Riegels påpeger i sin beskrivelse, var der ingen logisk sammenhæng mellem den begåede forbrydelse og den idømte straf. Det var ældre tiders barbariske straffemåder, som stadig blev bragt til udførelse i en tidsalder, der ellers brystede sig af at være oplyst, og af en dømmende myndighed, der for­ sømte at følge med tiden.