MiraklernesTid_1700

Tiggernes by 191 af individer skulle behandles. Man opsatte detaljerede regler og bestemmelser for hele staten, man ordnede og systematiserede - man udøvede ”god po­ liti”.123 Grundlæggende fandtes der i kameralismen en holistisk tilgang til sta­ ten, som var baseret på forestillingen om ”den velordnede p o litista f. At staten altså var styret af målrationelle og logiske principper, og intet overlod til til­ fældigheder og vilkårligheder. Kameralismen repræsenterede i sin grundform et statisk system, som overlod den økonomiske kontrol og planlægning i en central regerings hænder, og den var med til at opretholde den økonomiske tænkemåde, der kaldes merkantilismen - altså den stramme statsstyring af økonomien, uddeling af privilegier og monopolbeskyttelse på alle områder. Kameralisterne søgte efter eksakt viden - f.eks. i form af statistiske over­ sigter over befolkningen o. lign - som kunne skabe økonomisk fremgang.124 På fattigvæsensområdet nægtede kameralisterne f.eks. at adskille fattigdom fra de større, økonomiske samfundsspørgsmål. Det var dermed kameralister­ ne, der gødede jorden for Oplysningstidens reformivrige patrioter ved at ska­ be grundlaget for den opfattelse, at fattigdom i virkeligheden var samfunds­ skabt og økonomisk betinget.125 Ved at definere fattigdom som ’’økonomisk ineffektivitet” anerkendte ka­ meralisterne, at det var utidssvarende at betragte fattigdom som en velfortjent straf for et ugudeligt levned eller som et resultat af personlige moralske brist. Fattigdommens årsager lå i stedet i økonomiske konjunkturer, og befandt sig dermed uden for det enkelte individs kontrol. De lavere sociale lag var ikke i stand til at beherske og bekæmpe deres egen tilværelse uden assistance fra staten. Følgelig var det statens pligt at skride ind - f.eks. ved oprettelsen af arbejdshuse.126 Det 18. århundredes kameralister og deres arvtagere, Oplysningstidens reformivrige patrioter, betragtede den fattigdom, som herskede overalt i de europæiske samfund, som et barometer på de forskellige landes grad af øko­ nomisk udvikling eller tilbageståenhed. De europæiske stater var generelt for dårlige til at udnytte deres menneskelige potentiale og ressourcer, og det af­ fødte massiv fattigdom og strukturel arbejdsløshed. Før disse mangler var ud­ bedret, ville staterne aldrig komme over det blotte subsistensminimum. Den onde cirkel skulle brydes, og midlet hertil bestod blandt andet i oprettelsen af manufakturer, der kunne trække på lige præcis den reserve af arbejdskraft, som aldrig var blevet ordentligt udnyttet: de fattige. Kombinationen af ma­ nufakturer og offentlige arbejdshuse betragtedes som den probate medicin, der ville kunne kurere statens syge økonomi.127 Kameralisterne trak dermed fattigforsørgelsen væk fra det private initiativ og den religiøse barmhjertig­ hedsgerning, og ophøjede fattigdomsspørgsmålet til en sag af væsentlig in-