MiraklernesTid_1700

Tiggernes by

163 bogen” Liber Vagatorum , der udkom i flere oplag og udgaver, og hvori der ad­ vares mod tiggernes tricks og bedragerier. Selveste Martin Luther gav den sin anbefaling ved at skrive forord til udgaven fra 1528. Heri fremhævede han, at man ved at læse bogen, kunne lære at gennemskue ” den falschen Bettlern und ihrer Buberey”.29, Selvom disse skrifter hverken refererer til Italien, Spanien el­ ler andre sydeuropæiske lokaliteter, skildrer de ikke desto mindre tiggerorga­ nisationer af samme tilsnit som dem, vi finder i den sydeuropæiske litteratur. Bøger med lignende temaer kendes fra Schweiz, Nederlandene, Polen og flere andre lande.29 Herhjemme har vi et sent eksempel på denne burleske litteratur i de love for det organiserede tiggerkompagni, som P. A. Heiberg publicerede i sin føl­ jeton Rigsdalerseddelens Handelser (1789-93). Heri skildres med stor udfør­ lighed de københavnske tiggeres professionelle organisation, hvordan de op­ deler byen imellem sig og systematisk bestikker stodderfogederne til at lukke øjnene for deres virksomhed. Heiberg kalder ligefrem byens tiggerorganisa­ tion for ”en vel indrettet Tigger-Stat (...) hvor indkomsterne straks deles og fortæres i tigger-klubberne”.30Og det var ikke bare Heiberg, som fremstillede Københavns tiggere på denne lidet flatterende måde. En lang række skriben­ ter bidrog med lignende synspunkter i tidens aviser, ugeblade og tidsskrif­ ter. Eeks. den berygtede Niels Ditlev Riegels, der i sit Kiøbenhavns Skilderie (1786-89) udstillede tiggernes professionalisme og usympatiske slåen plat på godgørende borgeres medfølelse.31 Forestillingerne om de professionelle tiggere og deres ”vel indrettede tig­ gerstat”, hvor hvert tiggerlaug havde sit særlige speciale, kommer også le­ vende til udtryk i de retsafskrifter fra 1500-tallets Rom, som den engelske historiker Peter Burke har fremdraget. Angiveligt er der tale om autentiske afskrifter af forhør, som blev holdt over en række anholdte tiggere, og hvori de afslører, hvorledes ’’tiggerstaten” i Rom er ordnet. Girolamo, der er en af de anholdte, fortæller således at tiggerne i Rom danner ”laug på samme måde som skomagere, skræddere, guldsmede osv”, og at de har inddelt byen i sær­ lige territorier. En anden af de anholdte, Pompeo, beskriver malende en højt specialise­ ret underverden, hvor tiggerne inddeles i særlige laug alt efter deres speciale: ’’Imellem os fattige tiggere er der forskellige broderskaber (...) Det første kal­ des Grencetti-broderskabet, det er dem, som stjæler folks punge, mens de blandt mængden i kirkerne beder om almisse (...) det andet kaldes Sbasiti- broderskabet og består af dem, som foregiver at være syge og ligger på jorden som om de var døende, mens de konstant sukker og kræver almisser. Det tre­ die kaldes Baroni-broderskabet [svindlerne], de er raske og kan stå på benene [stanno in piedi] og de er hårdføre betlere, som ikke vil arbejde”.