MiraklernesTid_1700

Op til Zions GUdesskare 103 sees tid var det blevet forbudt for præsterne at følges med de dømte til skafot­ tet. Både Hee og Munter undskyldte sig da også. En bagvedliggende tanke med præsternes mandsopdækning af fangerne var, at man ikke ønskede scener ved henrettelserne, hvor de dømte skreg af skræk for døden, og i særlig grad ville man ikke risikere, at den dømte benyt­ tede lejligheden til, foran de mange forsamlede folk ved retterstedet, at frem­ komme med kontroversielle udråb. Den dømte skulle derfor over for præsten på skafottet bekræfte sin tro på Jesus, hvilket også blev tolket som den dømtes udtalte accept af den forestående dødsstraf. Forløbet førend henrettelsen endelig kunne finde sted, havde derfor klart præg af, at være en religiøs ceremoni. Der skulle synges salmer, præsten og den dømte skulle sammen falde på knæ og bede fadervor, den forsamlede folkemængde skulle anråbes om at bede for den dømtes salige henfart. Og endnu mens henrettelsen foregik, og delinkventen f.eks. fik knust kroppen med vognhjulet, hvis straffen lød på radbrækning, skulle præsten råbe til ham og overdøve hans skrig med gudelige ord.22Når ritualet blev brugt som fore­ skrevet, har det været en stor og spektakulær religiøs ceremoni, således som det var tilfældet med en henrettelse i 1767, som vi nu skal se nærmere på. En død på hjul og stejle —i Jesu billede Johann Gottfried Moerll var soldat og han havde sammen med en tjener, Stutz, begået mord på sin overordnede, kaptajn With. Da deres idømte døds­ straf skulle eksekveres 15. september 1767, blev de under vagteskorte ført gennem Nyboder hen til den militære galge på Grønland, hvor deres dom blev forkyndt.23 De skulle begge knibes fem gange med gloende tænger, rad­ brækkes, dvs. deres lemmer skulle knuses med et vognhjul af bøddelen, og endnu levende skulle de lægges på hjul og stejle. Da dommen var oplæst steg de op på natmandens sluffe, som førte dem til det sted i LI. Kongensgade, hvor mordet var begået. Her blev de første gang knebet af bøddelen med den gloende tang. Herefter fortsatte optoget til hovedvagten på Kgs. Nytorv, hvor de blev knebet anden gang. Tredje gang var på St. Kongensgade, fjerde gang ud for vagten ved Østerport, femte gang på retterstedet uden for Østerport. Her skulle de også lægges på hjul og stejle som en del af henrettelsen, og lide en langsom, pinefuld død. Da optoget, givetvis fulgt af en større folkemængde, ankom til retterste­ det, udspillede der sig en stor religiøs ceremoni i overensstemmelse med Kir­ keritualet. Henrettelsen var på forhånd averteret i Adresseavisen, men hvad mere var, var det blevet gjort bekendt, at Johan Moerll med stor ihærdighed havde omvendt sig til Gud, og dagen før henrettelsen kunne man i samme