MinderOmDenStoreIldebrand_1728

er vant til ualmindelig Tarvelighed, skjælver jeg ikke saa* meget, naar Lykken seer suurt, som de, Der leve blot for deres Gane. . . Mellem de navnkundige Ulykker, og der gjøre en ny Epoke i Historien, bør Kjøbenhavns Ildebrand at regnes, da denne Residentsstad vel med Hensyn til den blotte Størrelse staaer tilbage for mange, men i Betydning for faa Byer, da Alt hvad der hører til begge Rigers Styrke og Anseelse, er her som i en Middelpunkt. Da viiste sig især den højsalige Konges Fortjenester, og hans Godhed gav sig i denne almin# delige Elendighed, ret tilkjende. Eftertiden skal bevare i Minde, med hvad Omhyggelighed han i den Nød sørgede for Overflod af Levnetsmidler, hvor goddædig han var baade mod enkelte Personer og det Almindelige, med hvilken DriL tighed han raadede Bod paa, hvad der indtraf, og saaledes kjæmpede mod vor Modgang, at denne Ulykke syntes ind* truffet i vort Old, paa det Kongens landsfaderlige Sindelag skulde faae desstørre Mark at vise sig paa. Fra Ildebrands Tiden var i hele tre Uger næsten ingen Dag uden Fare. Thi ofte naar man løb til at redde eet Huus, hørte man, det blussede op i et andet. Heraf kom nye Mis* tanker, nye Spaadomme, nye Rygter og Varsler, saa man af Skræk ikke torde sove nogen Nat. Nogle, forbausede over denne forunderlige Tildragelse, spaaede med nedslagne Øjne hele Byens Undergang, Andre svulmende af Vrede æskede Morbrænderne afstraffede. Mig traf alt dette ikke uventet; da jeg af Erfaring havde lært, at disse Ulykker hang sammen og at een stor Ildsvaade føder en anden af sig; saa* ledes mindedes jeg, det to Gange havde været i Bergen, hvor Indbyggerne, der saa ofte have undergaaet denne Ulykke, efter enhver stor Ildebrand lave sig paa en ny. 20