Melchioriana_1910

7 2

lemmer vare d ’Hrr. Otto Møller, William Larsen og Erland Sørensen. Sidstnævnte ønskede ikke Genvalg. H e r r T. F a l c k R a s m u s s e n foreslog i Stedet at vælge Herr Grosserer Emil Jurgensen. Om Bestyrelsesvalget førtes nogen Diskussion, hvorefter d ’Hrr. Otto Møller og William Larsen genvalgtes og Hr. Emil Jurgensen valgtes, alle enstemmig. Suppleanterne, d ’Herr. B. Melchior og E Salilertz, og Re­ visorerne, d ’Hrr. P. Bergmann og William Andersen, gen­ valgtes med Akklamation. Angaaende Melchiorianerbladets fortsatte Existens førtes nogen Diskussion, hvorunder flere Medlemmer udtalte Ønske om Bladets Opretholdelse; dette mente Bestyrelsen kun at kunne gaa med til, for saa vidt Kontoen for Tryksager og Porto ikke derved kom til at stige. Formanden erklærede sluttelig, at Bestyrelsen paa Grundlag af de faldne Udtalelser nærmere vilde overveje Spørgsmaalet. Herefter hævedes Generalforsamlingen Ivl. 12 Nat«. Den, der forstaar at læse mellem Linierne af denne ty­ piske, kortfattede Beretning kan ogsaa her skimte Udslag af den Melchiorianeraand, vi indledede med at forherlige. Vi slutter med at aftrykke en af de mest benyttede Ruskantater (af Ge o r g N y g a a r d , med Musik af F r i t z An d e r s e n ) og bemærker udtrykkeligt, at naar vor kære Formand, Skole­ bestyrer J ø r g e n M e 1c h i o r ved disse Lej ligheder med sin smukke Stemme og det udtryksfulde Foredrag intonerede Skolebestyrerens Farvel til Præliminaristerne (med Koret af gamle Elever); da — tror jeg sikkert — var der ingen, som ikke følte noget af den Samdrægtighedens løftende Stemning, som ligger til Grund for enhver virkelig sund, større eller mindre Samfundsdannelse.

KANTA TE. FØR TALEN. Ved Foden af Petr i der ligger en Gaard, hvor Drenge paa Pladsen sig sole, i Krogen ved Muren en Ahorn der staar, den hører til Melchiors Skole, og Skolen er gammel, det kender I nok; den fostred af Sønner saa talrig en Flok.