Melchioriana_1910

58 eller »Melchiorianersamfundet«, som den ofte betegnes af Udenforstaaende og i Pressen, snart kendt, og de fleste Skoler har efterhaanden skabt lignende Aflæggere. For den store Almenhed vandt især vore Baller og større festlige Sammen­ komster hurtigt Ry for at være prægede af et usædvanligt godt Humor og en tvangfri og jævn, naturlig og hyggelig Omgangstone. Med vor gamle, kendte Slagsang: »Malle Brok er død i Krigen, aah—! huist! Hurra!« har vi besejret alle. — Og Mage til Tyrolerkvartet som Fritz Andersens, eller Glun- tar-Sangere som Brødrene Melchior, har man ikke haft andet­ steds i vor By. — Om Foreningens Tilblivelseshistorie fortæller nu afdøde Han sen-O tt i Mindebladet »Melchioriana«, (som udkom d. 4/i 1899 ved den store Fest i Koncertpalæet i Anledning af Skolens 60-aarige Fødselsdag) følgende: »Da den almindelige Forberedelses-Examen var afholdt første Gang paa Melchiors Skole, arrangeredes der paa Skolen i selve det Klasseværelse, hvor Examen var afholdt, et Examensgilde for det Hold, der lykkelig havde bestaaet Prøven. Her drøftede allerede et Par af Examinanderne en Plan, der gik ud paa af dette Holds Afgangs Elever at danne en lille Klub til gensidig Underhold og Fornøjelse. Om Som­ meren talte de med andre af deres Kammerater derom, og da der syntes at være Stemning for Idéen, gik de op til Bin- desbøll og forelagde ham deres Plan. Til alt Held var Bindesbøll strax paa det rene med, at den Idé ikke burde indskrænkes til en lille Klub af disse faa Præliminarister, som dog utvivlsomt i Løbet af faa Aar vilde være spredt for alle Vinde — nej, skulde der komme noget ordentligt ud deraf, maatte man udvide Rammen til at omfatte alle gamle Elever af Melchiors Skole. Saaledes ændret gav Planen Anledning til en Række Mø­ der paa St. Thomas, hvor man tilsidst fattede den Beslutning at tromme Venner og Bekendte blandt gamle Elever sammen til et Møde i Café du Pare«. Efter en noget anden Version er Forhistorien imidlertid den, at efter den første udvidede Examens lykkelige Afslut­ ning i Aaret 1884 havde Eleverne en glad og vakker Sam