Melchioriana_1910

46 kiggede op paa de gamle Lærerportræter, der fyldte Væggene, og mindedes de henrundne Dage. En Gang imellem listede han ud i Skolegaarden, hvor han tavs stod og saa til. Han kunde sende en Dreng et stille, opmuntrende Smil; men Kan­ eel 1i r a a d e n var ellers for os Drenge noget fjærnt og hæder­ værdigt. Det kan ikke nægtes, at Undervisningen paa dette Tids­ punkt lededes i vel gammeldags Aand. Hommel hørte til den gamle Skole, mange af Skolens Lærere var ligeledes ældre Folk; men det var anerkendte, dygtige Lærere, og Undervis­ ningen var sikkert god. Lidt vel meget Udenadsterperi var der endnu tilbage fra gamle Dage. Dette gjaldt ikke alene Religionsundervisningen, hvor Skriftsteder og Forklaringer forlangtes promte afleverede uden Hensyn til Elevens For- staaelse, det gjaldt ogsaa Gramatiken, Geografien, ja selv Hi­ storien. De glimrende Fraser i V. A. Blochs Lærebog kan endnu vække vort Smil! *) Naar jeg da nu skal befolke min Klasse, saa vil jeg til den Lærer, som jeg mangler for at gøre den fuldstændig, vælge mig en af de gamle og skildre noget af en Time hos ham. Jeg vælger vor Lærer i Tysk, den gamle, dygtige T. L. S imon s en . Ham havde vi Respekt for! Det kom ikke alene af hans Alder og Værdighed; men han havde en vis kraftig Maade at tiltale os paa, og en Mængde djærve Udtryk og Forbandelser laa ham let paa Tungen, og vi var bange for at kalde dem frem, skøndt vi nok kunde forstaa, at han ikke mente saa meget med det; det var nu en Gang hans Maade at udtrykke sig paa, og den faldt ham mest naturlig i Timen. Vist er det, at den Tone havde vi Respekt for. Som en Kuriositet kan jeg forøvrigt tilføje, at vi, med den for Drenge noksom bekendte, skarpe Iagttagelsesevne, snart op­ dagede, at Hr. Simonsen paa sin Religions Festdage (han var Jøde) aldrig brugte hine stærke Ord og Talemaader. Naar vi Drenge efter Frikvarteret var kommen til Sæde i Klassen, og Hr. Simonsen lod vente lidt paa sig kom han gjerne, bred, med opknappet Frakke, den høje Hat bag i Nakken og den tykke, af Orm sortprikkede, røde Spanskrørs- *) D e t fø lg e n d e A fs n it o m T . L . S im o n s e n e r O p tr y k a f n o g le M e d ­ d e le ls e r i d e a f H a n s e n -O t t r e d ig e r e d e , i 1899 u d g iv n e , „M in d e - b la d e “.