Melchioriana_1910

20 Dog, lad mig gaa tilbage i Tiden og begynde med Be­ gyndelsen, de gode gamle Sk o l e Skov t ur e . Det kunde med vore Dages Sæd og Skik for Øje synes noget hasarderet at benævne Skovturene som et Udslag af nogen Skoleaand. Men Forboldene berettiger til denne Slut­ ning. Thi den Gang Melchiors Skole — eller rettere Lærere og Elever fra Skolen — begyndte at arrangere Skovture, var dette en ganske ukendt Ting i København. Det var daværende Lærer Laurent , som har Æren af at have undfanget Idéen til disse Ture og ført den ud i Livet. Jernbane eksisterede jo den Gang ikke, og Transporten pr. Kapervogn ud til Skoven vilde blive for kostbar. Laurent fik da Eleverne til i deres Fritid at møde i Skolegaarden til Eksercits, der ikke, saaledes som det nu er Tilfældet, var et Led af Gymnastik-Undervisningen. Han lærte dem da alle de forskellige Marsch Øvelser, at formere Roder, Opmarsclier o. s. v. o. s. v. Om Søndagen, naar Vejret var godt, stillede saa hele Skolen til Skovtur. Alle Drengene formerede en Brigade som atter var delt i 4 Batailloner, og hver Bataillon havde sin Farve, der gik igennem Officerernes Distinktioner og de Me­ niges Kokarder. En Fane manglede heller ikke (den eksisterer forresten endnu), og ældste Klasse dannede altid Fanevagten. Laurents Idé var god, det saas bedst deraf, at den blev taget op og efterlignet af de andre Skoler, og da Laurent var død, toges hans Arbejde for Skole-Skovturene op af andre ved Skole ansatte Lærere. Disse Skovture var maaske noget anstrengende, men det var jo en Forudseenhed for kommende Tiders Sports-Bevæg­ else, som Laurent her lagde for Dagen, den først vor Gene­ ration er i Siand til ret at værdsætte efter Fortjeneste. Det var dog ikke alene de legemlige Idrætter, der plejedes paa disse Ture. Aand og Vid fik Lov til at spille, og Hu­ møret var tit nok sprudlende baade hos Lærere og Drenge, dertil en frisk og frejdig Sindsstemning, der bl. a. har givet sig Udslag i en hel Række begejstrede og begejstrende Sange. Havde en Sommer Vejret været altfor kontrært, saa den store Skovtur gik i Vadsken, naa saa trøstede man sig om Vinteren med en belivet Jul ef est . Disse Julefester staar som værdige Pendanter til Laurents Skovture.